Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

169 af Elektriciteten i et i sig selv tilbagevendende Kredsløb, be- tegnes ved det Ubestemte Navn Polarlys, saa er herved ikkun angivet den locale Retning, i hvilken LysUd'viklingen hyppigst, men ingenlUnde altid, sees at tage sin Begyndelse. Hvad der giver dette Naturphænomen sin større Vigtighed, er den Kjendsgjerning, at Jorden bliver lysende, aten Planet viser sig istand til en selvstændig Lysproces Uden Relation til det Lys, som ven modtager fra Centrallegemet, Solen. Jo rd lysets Intensitet, eller rigtigere den Be- lysning, som det kan udbrede, er i sin højeste Glands, naar farvede Straaler stige op til Zenith, lidet stærkere end Maanens Lys i første Quarteer. Undertiden (7. Jan. 1831) har man uden Anstrengelse kunnet læse trykt Skrift. Denne, i Polaregnene næsten uafbrudte Jordens Lysproces, fører os ved Analogier til de mærkelige Kjendsgjerninger, som Planeten Venus frembyder. Denne Planets af Solen et belyste Deel lyser Undertiden med et ejendommeligt phosphor- agtigt Skin. Det er ikke usandsynligt, at Maanen, Jupiter og Cometerne foruden det Lys, der gjennem Polariskopet laver sig erkjende som reflecteret Sollys, ogsaa Udstrømme ejendomme- ligt Lys. Uden al nævne den problematiske, men meget al- mindelige Slags Kornmod, hvor man nemlig dybt nede ved Horizonten seer en Skymasse, der i flere Minuter Uafbrudt befinder sig i en blinkende lysende Tilstand, finde vi i vor Dunstkreds endog andre Erempler paa en tellnrisk L y S- frembrin gelse. Herhen hore: den berømte om Natten lysende tørre Taage i Aarene 1783 og 1831; den stille, af Rozier og Buccaria iagttagne Lysproces i store Skyer og uden al Blinken; ja saaleves som Arago" siarpsindigen bemærker, det svage diffuse Lys, som i tæt skydækkede, maane- og stjerne- lsse Efteraars- og Vinternætter, uden Snee, leder vore Skridt