Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

170 under fri Himmel. Ligesom under hoje Breder i Polarlyset og i det magnetiske Uveir det bevægede, ofte farvede Lyses Bølge gjennemstrommer Lnstkredsen, saaledes er i Tropernes hede Zone Tnsinder Quadratmile af Oceanet lysfrembrin- gende. Her tilhører Lysets Trylleri de organiske Kræfter i Naturen. Lysskummende frufer sig den rullende Bølge. Funker sprude den vide Flade, enhver Fllnke er Livs- yttring i en usynlig Dyre-Verden. Saa mangesidig er Ur- kilden til Jordens Lys. Skal man vel endog tænke sig det som skjult, selvstændigt eller bundet til Dampe, for at forklare sig ve Moserske Billeder i Frastand^, en Opdagelse, i hvilken Virkeligheden fremtræder som et dybt, hemmeligheds- fuldt Drømmebillede? Ligesom vor Planets indre Varme paa den ene Side hænger sammen med Opvækkelsen af elektro-mag netiske Strømninger og Jordens Lysproces (en Folge af et magnetiske Uveirs Udbrud), saaledes aabenbarer den sig ogsaa paa den anden Side som en Hovedkilde til geogno- stiske Phænomener. Vi betragte disse i deres Sammen- kjcedning og i deres Overgang fra eti blot dyn amisk Ry- stelse og fra Hævningen af hele Continenter og Bjerg- masser tilFrembringelsen og til Udgydelsen af gasformige og draabeflydende Legemer, af hed Dynd, af glodende og smeltede Jordarter, der hærdes som krystallinske Bjergarter. Det er et ikke ringe Fremskridt af den nyere Geognosie (den mineralogiske Deel af Jordklodens Physik), at haveuv- grnndet den her betegnede Sammenkjcedning af Phænomenerne. Indsigten i samme leder bort fra de legende Hypocheser, ved hvilke man forhen sogte særskilt at forklare enhver Kraftyttring af den gamle Jordklode; den viser den Forbindelse, hvori forfljelligarteve Stoffers Fremtræden staaer med det, som