Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

171 kun tilhører den rumlige Forandring (Rystelse eller Hæv- ning); ven sammenknytter Grupper af Phænomener, som ved første øjekast fremstille sig som meget heterogene: Thermal- kilder, Udstrømninger af Kulsyre og Svovldampe, harmlose Dynd-Vulkaner (Dynd-Udbrud) og ildsprudende Bjerges frygte- lige ødelæggelser. I et stort Naturbillede smelter alt bette sammen til det ene Begreb: Reactionen af en Planets Indre imod dens Skorpe og Overflade. Saaledes erkjendte vi i Jordens Dybder, i dens med Afstanden fra Overfladen tiltagende Temperatur samtidig Spirerne til ry- stende Bevægelse, til gradeviis Hævning af hele Continenter (ligesom Bjergkjædernes Hævning igjennem lange Spalter), til vulkanske Udbrud og til mangeartet Frembringelse af Mineralier og Bjergarter. Men Indflydelsen af denne det Indres Reac- tion imod det Ådre indskrænker sig ikke til den norganifle Natur alene. Det er meget sandsynligt, at mægtigere Udstrøm- ninger af kulsuur Gas, iblandet Luftkredsen, i Urverdenen for- højede Plantelivets kulUdffillende Proces, og at saaledes i skovodelæggende Revolutioner et uudtømmeligt Materiale af Brændstof (Ligniter og Steenkul) blev begravet i de ovre Jordlag. Ogsaa Menneskehedens Skjæbne erkjende vi som veelviis afhængig af den ydre Jordstorpes Form, af Bjerg- strækningernes og Højlandenes Retning, af de hævede Conti- nenters Levfoining. Den forstenve Aand er det givet, i Phceno- menernes Kjæde at stige op til den Tid, da ved Planeteils Stiv- ning, ved ven sammenboldtede Materies forste Overgang fra Dunstformen, den indre Jordvarme udviklede sig uafhængig af Solens Virkning. For i Oversigt at skildre de geognostiske Phænomeners aar- saglige Sammenhæng, begynde vi med dem, hvisHovedcharakteer er dynamisk, og som bestaae i Bevægelse og rumlig For-