Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

172 andring. I ordskjælv, Jordrystelser udmærke sig ved hurtigt paa hinanden folgende lodrette eller horizontale, eller rotatoriske Svingninger. Ved det ikke ubetydelige Antal af samme, som jeg har oplevet i begge Verdensdele, paa det faste Land og tilsoes, have de to forste Arter af Bevægelse meget oste forekommet mig som samtidige. Den mineagtige Er- ploston, den lodrette Virkning nedenfra opad, har paa den meeft paafaldende Maade viist sig ved Omstyrtningen af Staden Rio- bamba (1797), hvor mange af Jndvaanernes Lig bleve slyngede op paa den flere hundrede Fod høje Bakke la Cullea, hiin- siyes den lille Flod ved Lican. Forplantelsen skeer oftest i lineær Retning og bolgeformig, med en Hurtighed af 5 til 7 geographiste Mile i MinUtet; deels i Rystelseskrevse eller i store Ellipser, i hvilke Svingningerne ligesom fra et Centrum for- plante sig med aftagende Styrke henimod Omkredsen. Der gives Egne, som hore til to hinanden skærende Rystelseskredse. I det nordlige Asien, i hvilket Historiens gaber13, ligesom senere Theophylactus Simocatta", kaldte de scythiste Lande fri for Jordstjælv, har jeg fundet den sydlige metalrige Deel af Altai- Bjergene at befinde sig under den dobbelte Indflydelse af Rystelses- Kredsen fraBaikal-Soen og fra Himmelbjergenes (Thian-schan) Vulkaner". Naar Rystelseskredsene gjennemskjære hinanden, naar f. Er. en Højslette ligger imellem to Vulcaner, som samtidig ere i Udbrud, saa kunne flere Bølgesystemer sam- tidig eristere, ligesom i de flydende Legemer, uden da gjenstdig at forstyrre hinanden. Selv Interferents kan tænkes her, ligesom ved de hinanden gjennemkrydsende Lydbølger. De for- plantede Rystelsesbølgers Størrelse forøges paa Jordens Over- flade overeensstemmende med den af Mechanikens almindelige Love, efter hvilken ven Bevægelse, som meddeles elastiffe Le- gemer, søger at fjerne de Bevægelsen modsat fritliggende Lag. G