Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

175 noget særeget Syn paa Himmelhvælvingen, saa er det der- imod, saaledes som vi snart ville see, ikke usandsynligt, at ver ved disse meget heftige Jordrystelser meddeles Atmosphæren Noget, og at derfor denne ikke altid virker reent dynamisk. Under Jordbundens lange Zittren i de piemonresiste Dale ved Pelts og Clisson bemærkede man de største Forandringer i Luftkredsens elastiske Spænding ved tordenfri Himmel. Det hule Bulder, som fordetmeste ledsager Jordskjælvet, vorer ingenlunde i lige Grad som Oscillationerne i Heftig- bed. Jeg har nøje udgrundet, at det voldsomme Stod under Jordskjælvet i Riobamba (4. Februar 1797) — et af de frygteligste Phænomener i vort Jordlegemes physiffe Historie — aldeles ikke var ledsaget af noget Bulder. Det uhyre Bulder (el gran ruido), som man forn am under Jorden i Staderne Quito og Ibarra, men ikke nærmere hen ved Bevægelsens Centrum i Tacunga og Hambato, opstod 18 — 20 Minuter efter den egentlige Katastrophe. Ved det berømteJordffjcelv i Lima og Callao (28. October 1746) horte man Bulderet ligesom et underjordisk Tordenslag i Trurillo ogscra forst V4 Time sildigere og Uden at Jordbunden zittrede. Ligeledes horte man længe efter det store af Boussingault beskrevne Jordstjælv i Ny-Granada (16. November 1827) underjordiske Detonationer i hele Cauca-Dalen, uden al Bevægelse, med stor Regelmæssighed hvert tredivte Secund. Ogsaa Bulderets Natur er meget forskjellig: nillende, rcrslende, klirrende lige- som bevægede Kjæder, ja i Staden Quito undertiden afbrudt ligesom en nær Torden, eller klart klingende, som om Ob- sidian eller andre glaserede Masser senderslogeö i under- jordifle Huler. Da faste Legemer ere fortræffelige Ledere for Lyden, og da denne f. Er. forplanter sig 10—12 Gange hurtigere i brændt Leer end i Luften, saa kan det underjordiske Bulder