Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

193 fælles for alle i lige Grad, et Billede af en det indre Jord- legemes som oftest nafbrUdte, men svage Virksomhed. Com- nmnicationen med de dybe Lag, i hvilke den hoje Tempera- tur hersker, vorder efter Udbrlldet hurtigt igjen tilstoppet; og det da Udstrømmende kolde Dynd synes at vidne om, at Sædet for Phænomenet i sin Stabilitetstilstand ikke kan være at soge synderlig dybt Under Jordens Overflade. En ganske anden Kraftyttring, med Hensyn til Reactionen af Jordlegemets Indre mod dets ydre Skorpe, aabenbarer sig ide egentlige Vulkaner eller ildsprudende Bjerge, d. e. i saadanne Jordens Punkter, i hvilke der imellem Luftkredsen og ven dybe Arne finder en blivende eller idetmindste fra Tid til anden fornyet Forbindelse Sled. Man maa omhyggelig skjelne imellem de mere eller mindre forhøjede vnlkanste Kraftyltringer, saasom: Jo rdskjælv, hede Vand- og Dampkilder, Dynd- vulkaner, Fremtrædelsen af klokke- og knppelformige, et aabnede Trachytbjerge, disse Bjerges eller de i Veiret hævede Basaltlags Aabning som Hævningskratere, den Definitive Opstigning af en permanent Vulkan i Hævnings- krateret selv eller mellem Ruinerne af dets tidligere Dannelse. Til forstjellige Tider og Under forstjellige Grader af deres Virksomhed og Kraft ndstode de permanente Vulkaner Vand- dampe, Syrer, vidtlysende Slagger eller naar Modstanden kan blive overvUnden, baandformig smalle Jldstromme af smel- tede Jordarter. Som en Følge af en stor, men local Kraftyttring i vor Planets Indre hæve elastiske Dampe enkelte Dele af Jord- siorpen enten til knppelformige Uaabnede Masser af feld- spathrigt Trachyt og Dolerit (Puy de Dome og Chimborazzo); eller de hævede Lag blive gjennembrUdte og paa en saadan Maade hældede, at der paa den modsatte indre Side opstaaer A. v. H u ni b o l d t. Kosmos. I. 13