Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

r >■ ;u 196 — hederne i Landstabs-Charakteren, Vesnv, Anvergnes kuppel- formige Tinde, de canariste og de azoriffe Ders Hævningskratere paa en sig gjentagende Maade afspejlet i Islands UdbrUds- spalter; ja et Blik paa vor Planets Ledsager, Jordmaanen, almindeliggjor endvidere Dannelsens her bemærkede Analogie. Paa de ved Hjælp af store Kikkerter Udkastede Kort over denne lnft- og vandløse Satellit erkjender man mægtige Hcevningskratere, som omgive Keglebjerge eller bære dem paa deres Ringvolde: umiskjendelige Virkninger afMaanens In- dres Reaction mod dens Overflade, begUnstiget ved Ind- flydelsen af en ringere Tyngde. Om end Vulkanerne i mange Sprog og med Rette kaldes ildsprudende Bjerge, saa er et saadant Bjerg dog derfor ingenlUnde dannet ved en efterhaanden vorende Aabning af udflydende Lavastrsmme. Det synes snarere opstaaet som en almindelig Folge af en plndselig Fremhævning af feige Tra- chytmasser eller labravorholdige AUgitmasser. Maalet for ven hævende Kraft aabenbarer sig i Vulkanernes Hvide; og denne er faa forsijellig, at de snart ikkun have Dimen- sionerne af en Hoi (Vulkanen paa Cosima, een af de japanske Kmiler), snart af en 18000 Fod hoi Kegle. Det er forekommet mig, at Høideforholbet har stor Indflydelse paa Udbruddenes Frequents, som om disse ere langt hyppigere ved de lavere, end ved de højere Vulkaner. Her minder jeg om: Stromboli (2175 Fod), om den næsten daglig tordnende Guacanayo i Provindsen Quiros (jeg har oste hørt den i 22 Miles Afstand t Chillo ved Quito), om Vesuv (3637 F.), i. om W tn a (10200 F.), om Pi co paa Teneriffa (11424 F.) og om C o t o p a ri (17892 F.). Er disse Vulkaners Ildsted i lige Dybde, saa horer der en forholdsmæssig større Krast til at hæve de smeltede Masser til en 6 og 8 Gange større Hvide. Medens