Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

214 betragte de vulkanske Kræfter, som de, der dann e nye Bjerg- arter, eller forvandle de ældre. Her ftode vi paa det allerede tidligere antydede PUnkt, hvor en dybere Udgrvndet Lære om brændende eller Dampe udstrømmende Vlilkaners Virksomhed sorer os i det, fra et almindelig StandpUnkt op- fattet Naturbillede, paa Dobbeltveje, forst til Geognosiens mineralogiffe Deel (til Læren om Jordlagenes S tru c tur og Følge række), dernæst til Betragtning af de over Hav- speilet hævede Continenters og Agruppers Dannelse, til Læren om Jorddelenes geographiske Form og Omrids. Det udvidede Blik i en saadan Phænomenernes Sammenhæng og Ledfoining er en Folge af den philofophiske Retning, som Geognosiens alvorlige Studium saa almindelig har laget. Videnskabernes højere Udvikling leder, ligesom Menneskeslægtens politiste Uddannelse, til at forene, hvad Kløfter længe have adstilt. Naar vi ikke inddele Bjergmasserne efter Forstjelligheberne 1 deres Form og Folgercekke, saasom i lagdannede (skiltede) og uden Lagdeling (uskiktede), i skiefrige og massive (masseformige) i normale og abnorme, men folge Sporene af de Phcenomener ved Danningen og Om- danningen, der endnu foregaae for vore §)ine, saa erkjende vi t Bjergmasserne en fiirfoldig Dannelsesmaade: 1) Erup- tionsste ens-Mass er, plutonskfrembrudte af Jordens Indre i vU lkansk smeltet og blod, meer eller mindre feig Tilstand: 2) Sedimentsteens--Masser, bundfældede og afsatte paa Jordskorpens Overflade af et Fluidum (Vand), i hvilket de mindste Dele vare opløste og svævede (Den stone Deel af Flots- og TertiairgrUppen); 3) forva no- ted e (metamorphoseerte Steen-Masser, forandrede i den indre StructUr og Lagdeling enten ved Contact med og