Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

218 scette sig dybt ned t Massernes Indre. Syd for Kolivan- Soen, henimod Grændsen af den chinesiffe Provinds Jli (imellem Bllchtarminff og Floden Rarym), have Formerne af de, her nd en Gneis fremtrædende Eruptionssteens-Masser et langt mere paafaldende Udseende, end jeg har iagttaget det i nogen anden Verdensdeel. Graniten, der paa Overfladen stedse er ffallet og charakteristifl deelt i tavledannede Af- løsninger, hæver sig i Steppen, snart i smaa, neppe 6 til 8 Fod fremragende, halvkugleformige Hoje, snart som basalt- lignende Kupper, der ved deres Fod Udbrede^ sig iOpvceld- ninger, lig smalle Mure ril tvende modsatte Sider. I Ori- nocos Katarakter saavelsom paa Fichtelbjergene (Seißen), i. Galizien samt mellem Sydhavet og Mericos Hoislette (ved Papa- gallo) har jeg feet Graniten som store afladnede Kugler, der ligesom Basalt klove i concentrifl afsondrede Stykker. I Jrtisch- Dalen, mellem Buchtarmiuff og Ustkamenogorsi, bedækker Graniten i en Miils Udstrækning Overgangs-Leerstieferen^ og trænger ovenfra i smalle, mangedeelte Udkilende Gange ned i samme. Jeg har anført disse Enkeltheder erempelviis, kun for ved en saa vidtudbredt Bjergart at betegne Erup- tionssteens-Massernes individuelle Charakteer. Ligesom Gra- niten i Siberien og i Departementet ve Finisterre (Isle de Michan) bedækker ©lieferen, saaledes bedækker den i Bjergene ved Oisons (Fermonts) Jurakalkstenen, samt ved Weinböhla i Sachsen Syeniten, og herved tillige Kridtlageue^'. I Ural ved Mursinsk har Graniten Blærerum, ver ligesom Kløfterne og Blærerummene i nyere vulkanske Frembringelser afgive plUtonske Lejestever for mange pragtfulde Krystaller, i Særdeleshed for Beryl og Topas. Quarts-Porp hyrer. Disse ere ofte i deres Lejrings- forhold Gangmasser. Den saakaldte GrUndmasse er fordet-