Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

220 faltens Nephelinholdighed minder Geognosten om den, med Graniten verelleirede (stifteviis stiktede) undertiden zirkon- forende Miascit i Jlmenbjergene i Ural^, ligesom og om den af Gumprecht opdagede Pyroren-Nephelin ved Lobau og Chemnitz. Til den anden Klasse af Bjergarter, betragtede med Hensyn til Oprindelsesmaaden: til Sed imentstee ns- Masserne horer den største Deel af de Formationer, som indbefattes Under de ældre systematiske, men just ikke correcte Benævnelser: Overgangs- og Flots-Bjerge, eller Se- cundair- og Tertiair-Formationer. Dersom Eruptions- steens-Masserne ikke havde yttret deres sremhævende og ved samtidige Jordstjælv rystende Virkning paa Sedimentsteens- Masserne, vilde Overfladen af vor Planet nu kun bestaae af horizontale over hverandre afsatte Lag. Blottede for Bjerge og Bjergstrog, paa hvis Skrænter Maalestokken for den af- tagende Lufttemperatur malerisk afspeiler sig i Vegetations- fyldens og i Arternes trinvise Fordeling skulde Overfladen af Continenterne, blot furede af Udvaskningsdale eller svagt bølgende ved Smaabakker, fremkomne ved Opskyl- le in g af, hvad De sagte strømmende ferste Vande fore med, overalt fra Pol til Pol, gjennem alle Himmelstrøg, vise det samme eensformige, triste Udseende, som de sydamerikanske Llanos, eller ve nordasiatiste Stepper. Himmelhvælvingen vilde da, ligesom paa den største Deel af hine Strækninger, synes umiddelbart at hvile paa Jorden, og vi vilde see Himmellegemerne hæve sig fra Horizonten, ligesom af Havets Skjod. Men en saadan Tilstand har vel ikke engang i For- tiden kunnet være af lang Varighed, eller af almindelig Ud- strækning, da de underjordiske Kræfter, i enhver af Naturens Cpocher, stræbte at forandre den.