Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

. 247' gamle Steenkuls-Flora ved Siden af Sagenarier og Lepidoden- droner. Conifererne ere nemlig ikke alene bestcegtede mev Cupuliferer og BetUlineer, med hvilke vi i Brunkuls-Forma- tionen fee dem samlede, de ere ogsaa beflægtede med Lycopo- diterne. De sagu-artede Cycadeers Familie nærmer sig i ydre Form til Palmerne, medens de i Blomsternes og Frokornenes Bygning stemme væsentligt oøereené61 med Conifererne. Hvor flere Steenkulsflotser ligge over hinanden, ere Slægter og Arter ikke altid blandede, men som oftest slægtviis ordnede, saaledes: at Lycopoditer og visse Bregneplanter findes i een Flots, og Stigmarier samt Sigillarier i en anden. For ar giøre sig et Begreb om Frodigheden i Forverdenens Plante- vært, og om den ved Strømninger sammendyngede Masse af det, udentvivl^ ad den vaade Vei, til Kul forvandlede vegeta- bilste Stof, maa man erindre: at der i de Saarbrücker Kul- bjerge ligge 120 Kullag over hinanden, Uden at regne de mange tynde, indtil henimod een Fods Tykkelse med; at der gives Kulflotser, som have 30, ja at der ved Johnstone (i Skotland) og i Creuzot (i Burgund) findes Kulflotser af meer end 50 Fods Mægtighed, medens den Deel Knl, som Skovtræerne paa et givet Fladerum i den tempereerte Zone indeholde, kun vilde bedække dette Rum i 100 Aar med et i Gjennemsnit 7 Linier tykt Sag63. I Nærheden af Missisippis Munding, og i de af Admiral Wrangel be- sirevne saakaldte Træ-Bjerge i det sideriske Jishav, findes endnu en saadan Mængde Træstammer, sammendrevne ved Flodforgreninger og Havstrømme, saa at disse Lag af Driv- tømmer ville kunne minde om de Processer, der i For- verdenens Jndenvande og Havbngter have foranlediget Prodilc- tionen af Steenkulsafleiringen. Dertil kommer, at Afleirin- gerne vistnok stylde en overordentlig Deel af deres Materiale,