Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1855
Serie: Kosmos
Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 162
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000107
Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
12
træagtige Bregner og, i yppig Naturkraft, uophørlig vandede
og forfrisiede af kolig Skytaage, Cinchonerne,' som give den,
med Hensyn til sin Virkning, længe ukjendte velgjorende
Feberbark. Hvor den hoie Trævært ophorer, blomstre,
selskabelig sammentrængte, Aralier, Thibaudier og myrte-
bladede Andromeder. Et purpurrødt Belte dannes af Cor-
villerernes Alperose, den harpiragtige Befaria. Dernæst for-
svinde efterhaanven i Paramoernes" stormfulde Region de
højere Bufkvcerter og de storblomstrede Urter. Topbærende
Monocotyledoner (Tretalsplanter) bedække eensformig Jord-
bunden: uoversiuelige Græssletter, gnult lysende i det Fjerne;
her græsse eensomt Kameel-Faaret og det af Europæerne
indførte Hornqvceg. Hvor de nøgne Klipper af trachyt-
agtige Steenarter hæve sig frem af Græsdækket, der ud-
vikle sig paa Grund af den manglende Muldjord, kun
endnu Planter af lavere Organisation: en Skare Lavarter,
som den tynde kulstoffattige Luft-Region sparsomt ernærer,
Parmelier, Lecideer og Leprariernes mangefarvede Kumstov.
Der af fristfalven Snee tilhylle her de sidste Yttringer af
Plantelivet, indtil den evige Jises skarp begrcendsede Region
begynder. Gjennem de hvide, sandsynligviis hllle, klokke-
formede Toppe stræbe, stjondt som oftest forgjæves, de under-
jordiste Magter at bryde frem. Hvor det gjennem runde,
kjedelformige Ildsvælg eller langstrakte Spalter er lykkedes
vem at træde i stadig Samqvem med Atmosphæren, der ud-
støde de næsten aldrig Lavaer, men Kulsyre, Svovlhydrater
og hede Vanddampe.
Et saa ophøjet Skuespil kunde, hos Tropeverdenens Be-
beboere, ved raa Natursolelsers Indvirkning, kun vække Be-
undring og Forbauselse. Den indre Sammenhæng mellem
store, periodisk sig gjentagende Phcenomener, de simple Love,