Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

12 træagtige Bregner og, i yppig Naturkraft, uophørlig vandede og forfrisiede af kolig Skytaage, Cinchonerne,' som give den, med Hensyn til sin Virkning, længe ukjendte velgjorende Feberbark. Hvor den hoie Trævært ophorer, blomstre, selskabelig sammentrængte, Aralier, Thibaudier og myrte- bladede Andromeder. Et purpurrødt Belte dannes af Cor- villerernes Alperose, den harpiragtige Befaria. Dernæst for- svinde efterhaanven i Paramoernes" stormfulde Region de højere Bufkvcerter og de storblomstrede Urter. Topbærende Monocotyledoner (Tretalsplanter) bedække eensformig Jord- bunden: uoversiuelige Græssletter, gnult lysende i det Fjerne; her græsse eensomt Kameel-Faaret og det af Europæerne indførte Hornqvceg. Hvor de nøgne Klipper af trachyt- agtige Steenarter hæve sig frem af Græsdækket, der ud- vikle sig paa Grund af den manglende Muldjord, kun endnu Planter af lavere Organisation: en Skare Lavarter, som den tynde kulstoffattige Luft-Region sparsomt ernærer, Parmelier, Lecideer og Leprariernes mangefarvede Kumstov. Der af fristfalven Snee tilhylle her de sidste Yttringer af Plantelivet, indtil den evige Jises skarp begrcendsede Region begynder. Gjennem de hvide, sandsynligviis hllle, klokke- formede Toppe stræbe, stjondt som oftest forgjæves, de under- jordiste Magter at bryde frem. Hvor det gjennem runde, kjedelformige Ildsvælg eller langstrakte Spalter er lykkedes vem at træde i stadig Samqvem med Atmosphæren, der ud- støde de næsten aldrig Lavaer, men Kulsyre, Svovlhydrater og hede Vanddampe. Et saa ophøjet Skuespil kunde, hos Tropeverdenens Be- beboere, ved raa Natursolelsers Indvirkning, kun vække Be- undring og Forbauselse. Den indre Sammenhæng mellem store, periodisk sig gjentagende Phcenomener, de simple Love,