Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

275 Havel, medens de nære Vandlag ubevægelige ligesom danne disse Strømmes Bredder. Denne Forstjel imellem ve bevægede oghvilendeDele er meestpaafaldende, hvor lange, Sotangforende Lag lette Bestemmelsen af Strømningens Hnrtighed. I At- mosphærens lavere Lag bemærker man Undertiden ved Storme lignende Phænomener, nemlig begrændsede Luftstrømninger, og midt i tætte Skove kuldkastes Træerne saaledes ofte kun i et enkelt smalt Strøg. Havets almindelige Bevægelse imellem Vendekredsene fra Øft mod Vest (der kaldes Equatorial- eller Rotations- strømmen), betragtes som en Følge af den fremadskridende Flodtid og Passatvindene. Den forandrer sin Retning ved den Modstand, som den moder i de foranliggende østlige Kyster af Continenterne. Det nye Resultat, som Danssy har ud- vraget af Bevægelsen af opfangede og af Reisende i bestemt Djemed udkastede Flaster, stemmer indtil Vis overeens med Hurtigheden af den Bevægelse (10 franste milles marins, hver paa 952 Toiser, i 24 Timer), som jeg har funbet ved Sammenstilling af tidligere Erfaringers I Skibsjournalen paa sin tredie Reise (den forste, paa hvilken han strar under Meridianen af de canariske Øer søgte at naae til Tropeegnene) siger Christopher 6o(umbué6: jeg antager det for afgjort, at Havets Vande bevæge sig fra Dst mod Vest, ligesom Himlens Stjerner (las aguas van con los cielos", d. e. som den til- syneladende Bevægelse as Sol, Maane og alle Himmellegemer. De smalle Stromme, der som sande oceanske Floder, gjennemstreife Verdenshavet, fore varme Vande til de højere eller kolde Vande til de lavere Breder. Til den første Classe hører den berømte, af Anghiera^ og især af Sir Humfrey Gilbert allerede i det sertende Aarhundrede erkjendte atlan- tiske Golfstrøm^: hvis første Begyndelse og Impuls maa 18*