Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

278. billeder, i hvilke Formen af Havets Blind afspeiler sig. En endnu mere mærkværdig Virkning af de vand-afkolende grun» dede Steder, er den, at de, næsten ligesom flade Coral- og Sandøer ogsaa Udove en bemærkelig Indflydelse paa de højere Luftlag. Fjernt fra alle Kyster, i rum Sø, seer man ofte, at der ved aldeles klar Luft leire sig Skyer over de Punkter, hvor (Srunt)ene findes; og man kan da bestemme disses Be- liggenhed, ligesom Beliggenheden af et enkelt markeret Punkt, alene ved Hjelp af Compasset. I det Ådre mindre formriig end Continenternes Over- flade, frembyder Verdenshavet ved en dybere Udgrunding af dets Indre, maaskee en langt rigere Fylde af organist Liv, end der nogetsteds findes sammentrængt paa det torre Land. Charl S Darwin bemærker derfor med Rette i den paa hans lange Soreiser i et henrivende Sprog forte Journal, at vore Skove ikke skjule saa mange Dyr, som de lave Skovregioner i Oceanet, hvor ve paa den grundede Havbund rodfæstede Tangplanter, eller de fritsvævenve ved Bølgeflag og Strøm- ning løsrevne Fucusgrene udfolde deres fine, ved Lnftceller havede Lov. Ved Anvendelsen af Mikroskopet stiger endog paa en beUndringsværdig Maade Indtrykket af samt den over- raskende Bevisthed om det allevegne i Oceanet sig rørende Liv. I Dybder, som overgaae Høiden af vore mægtigste Bjergkjæder, er hver af de paa hinanden leirede Vandlag op- livet af polygastriskt Sokryb, Cyclidier og Ophrydiner. Her sværmer den utallige Skare af smaa, fUnklende, tindrende Lysdyr, Mammarier, henhorende til Medusernes Orden, CrUstaceer, Peridinmm og kredsende Nereiviner, der, ved ejen- dommelige Veirforholde lokkede til Overfladen, kante hver Bølge med Diamant-Lvs. Fylden af disse smaa Dyr og af del animalste Stof, som