Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

287 at forbinde de Punkter med hinanden, i hvilke hele Aarets, Sommerens og Vinterens Middel-Temperatur nøje er bleven udgrundet. Systemet for Jsothermerne, Jsothererne Jsoch im en erne, som først jeg opstillede i Aaret 1817, kan maastee, efter ved Physikernes forenede Bestræbelser at have naaet en større FUldkommenhed, asgive Hovedgrundlaget forben sammenlignende Klimatologie. Ogsaa Ud- forskningen af Jordmagnetismen opnaaede forst en videnskabe- lig Form derved, at man med hinanden graphifl forbandt ad- spredte partielle Resultater ved Linier, som betegnede lige Afvigelse, lige Heldning og lige Kraftintensitet. Udtrykket Klima betegner i sin almindeligste Betydning alle Forandringer i Atmosphceren, der paa en bemærkelig Maade afficere vore Organer: Temperaturen, FUgtigheden, Forandringerne i det barometriske Tryk, Luftens rolige Til- stand eller Virkningen af forffjellige Vinde, Graden for den elektriske Spænding, Reenheden af Atmosphceren eller dens Samblanding med meer eller mindre stadelige Erhalationer, og endelig Graden af Himlens habituelle Gjennemsigtighed og Unde, der ikke alene er vigtig for Jordbundens forøgede Varme- straaling og for Planternes organiske Udvikling, samt Frug- ternes Modning, men ogsaa med Hensyn til Menneskenes Følelser og hele Sjælsstemning. *r‘ Dersom Jordens Overflade var sammensat af een og samme homogene flydende Masse, eller af Steenartlag, der havde samme Farve, samme Tæthed, samme Glathed, samme Absorptionsevne for Solstraalerne, og paa samme Maade og i samme Forhold Udstraalte sin Varme gjennem Atmosphæren mod Verdensrummet, saa vilde Jsothermerne, Jsothererne og Jso- chimenerne alle lobe parallele med Equator. I en saadan hypothetifl Tilstand af Jordoverfladen vilde Lys og VarmesAb-