Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

293 Vi have allerede ovenfor omtalt den Langsomhed, med hvilken Oceanets store Vandmasse folger Atmosphærens Tem- peraturforandringer, og hvorledes derved Havet kommer til at virke temperatu rndjævnende. Det mildner samtidig Vinterens Strenghed og Sommerens Hede. Deraf fremstaaer en anden vigtig Modsætning: nemlig imellem D- og Kyst- klimaet som alle leddeelte, paa Bugter og Halvøer rige Continenter nyde, og Continentalklimaet i store Fastlands-Massers Indre. Denne mærkværdige Modsætning findes i sine mangfoldige Tilsyneladelser, i sin Indflydelse paa Vegetationens Krast og Agerdyrkningens Fremme, paa Him- lens Gjennemsigtighed, paa Jordoverfladens-Varmestraaling og Horden af den evige Steengrændse først fuldstændigt ud- viklet i Leopold von Bnchs Værker. I det Indre af det asiatiske Continent have Tobolff, Barnaul.ved Obi samt Jr- kutsi en Sommer som Berlin, Münster og som Cherbourg i Normandiet; men paa denne Sommer folger en Vinter, i hvilken den koldeste Maaned har den rædselfulde Middel- temperatnr af-r-180 til 20°. I Sommermaanederne seer man Tbermometret hele Uger at staae paa +30° og +31°. Saadanne Continental-Klimater ere derfor med Rette af den i Mathematik og Physik saa erfarne Buffon blevne kaldte excessive; og de Jndvaanere, der leve i Lande med et saa- dant Klima, synes næsten, som Dante^ synger om Skjærs- ilden: a sofferir tormenti caldi e geli. Intet Stev paa Jorden, selv ikke paa de canariffe Der eller i Spanien eller i det sydlige Frankrig, har jeg feet herligere Frugt, især ikke fljonnere Viindruer, end i Astrachan nær Bredderne af det caspiske Hav 46° 21z). Ved en aarlig Middeltemperatur af omtrent +9° stiger Sommerens Middel-