Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1855

Serie: Kosmos

Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 162

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000107

Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 510 Forrige Næste
ledes som i Grækenland og i en Deel af Lilleasien (localr individualiserer Klimaet med Hensyn til Luftens Varme, Fugtighed og Gjennemsigtighed samt til Hyppigheden af Vinde og Torden. Disse Omstændigheder have fra Begyndelsen af udøvet en mægtig Indflydelse paa Frembringelsernes Natur, paa Culturens Udvikling i forstjellige Retninger, paa Sæderne, paa Statsforfatningen og paa Nabonationernes Nationalhav. Den geographiske Individualitet naaer saa at sige fit Marimum der hvor Jordoverfladens Forskelligheder i vertical og horizontal Retning, i Continenternes Relief og Leddeling ere de storftmulige. Med saadanne Jordbundsforholde con- trastere Stepperne i det nordlige Asien, Græssletterne (Sa- vanner, Llanos og Pampas) i Det Nye Continent, Hevelandene (Ericeta) i Europa, samt Sand- og Steenorke- nerne i Afrika. Loven for den med Hviden aftagende Varme under for- skjellige Breder er en af de vigtigste Gjenstande for Kund- skaben om ve meteorologiske Processer, for Planternes Geo- graphie, for Theorien angaaenve den terrestriste Straalebrydning og for de forstjellige Hypotheser, som referere sig til Be- stemmelsen af Atmosphærens Høide. Vev de mange Bjerg- reifer, som jeg har været istand til at foretage udenfor Tro- perne, har Udgrunvelsen af denne Lov været en særlig Gjen- ftand for mine Undersøgelser 85. Siven man er kommet til nøjere Kundskab om de sande Forholde i Varmefordelingen paa Jordens Overflade, d. e. Jsothermernes og Jsotherernes Boining er og deres Ulige Af- stande fra hinanden i de forstjellige østlige og vestlige Tempe- ratur-Systemer, i Asien, Mellem-EUropa og Nordamerika, tor man ikke mere opkaste som et almindeligt Sporgsmaal: hvilken Brokdeel af Den aarlige eller sommerlige Middelvarme, der