Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

305 Platowskaja, fandt vi, efterat Sydvestvindene længe havde blæst fra det Indre af Continentet, ved en LnfttemperatUr af 230,7, Bedugningspunktet 4°,3 under Frysepunktet. Luften indeholdt altsaa kun 16%> Vanddamps. Mod Bjergluftens endnu større Tørhed, saaledes som det synes at fremgaae af Saussures og mine Observationer i Alpernes og Andeskjædens hoje Regioner, have i den seneste Tid nøjagtige Iagttagere Kämtz, Bravais og Martins, hævet nogen Tvivl. Man sammenlignede Luftlagene i Zürich og paa Fcmlhorn^, et Bjerg, der rigtignok kun i Europa fortjener at kaldes hoit. Den Fugtighed, hvormed nogle Arter storblomstrende, myrthe- bladede Alpebuffe i Paramoernes Troperregion (nær ved den Egn, hvor Sneen begynder at salve, imellem 11000 og 12000 Fods Høide) perpetueerlig vandes, tyder ikke egentlig paa Tilstedeværelsen af en stor absolut Mængde Vanddunst i denne Høide; denne Fugtighed beviser kun, ligesom den hyppige Taage i Bogotas skjonne Plateau, Dampfortætningens Hyppighed. Taagelag i saadanne Holder opstaae og forsvinde ved rolig Luft ofte flere Gange i een Time. Slig hurtig Verel charak- teriserer Andeskjædens Hoifletter og Paramoer. Luftkredsens Elektricitet, hvad enten man be- tragter den i de lavere Regioner eller i den høje Skymasse, lige problematist i sin stille periodisk daglige Gang, som i sit lysende, bragende Uveirs Erplosion, staaer i mangehaande Samqvem med alle Varmefordelingens Phænomener, med Atmosphærens Tryk og dennes Forandringer, med Hydro- meteorerne, sandsyuligviis ogsaa med den ydre Jordskorpes Magnetisme. Den indvirker mægtig paa hele Dyr- og Planteverdenen: ingenlunde blot ved meteorologiske Processer, ved Fortætning af Vanddampe, ved de Syrer eller ammoniacalske Forbindelser, som den foranlediger, men ogsaa Umiddelbar som 2t. v. Humboldt, Kosmos. I. 20