Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

kold eller varm, tor eller fugtig Luft, betagende Luften sin Gjennemsigtighed eller opklarende samme, og forvandlende denne ta arn ed e Hobsky (Cumulus) til fiinfjeret Cirrus. Idet altsaa Phænomenernes Utilgængelighed forener sig med Forstyrrelsernes Mangfoldiggjørelse og Complication, har det stedse syntes mig, at Meteorologien først maa søge sit Held og sin Rodfæstelse i den hede Zone: nemlig i hiin lykkelige Region, hvor stedse de samme Vinde lufte, hvor det atmo- fphæriske Tryks Ebbe og Flod, hvor Hyvrometeorernes Gang og Indtrædelsen af electrifle Erplosioner periodisk gjen- tage sig. Efter at vi, gjennemlsbende hele Omfanget af det uor- ganiske Jord liv, med faa Træk have skildret Planeten (vor Jord) med Hensyn til dens ydre Form, dens indre Varme, dens elektro-magnetiffe Ladning, dens Lysproces ved Polerne, den vev Vulkanisme benævnte Reaction mod dens stiv- nede, paa mange Maader sammensatte ydre Skorpe, og endelig i Henseende til Phænomenerne i dens tvende ydre Omhylninger (Oceanet og Lufthavet); kunde man efter den ældre Behand- ling af den phy,isk'e Jordbeskrivelse betragte Natur- skildringen som fuldendt. Men hvor Verdensanfluelsen stræber at hæve sig til et højere Standpunkt, vilde hiin Naturskilvring, hiint Naturmalerie, mangle sin yndigste Tillokkelse, saafremt det ikke tillige viste os det organiske Livs Sphære i dets typiske Udviklings mange Trin. Begrebet om Liv er i den Grad knyttet til Begrebet om Tilværelsen af spirende, uaflade- lig virksomme, adstillende, skabende Naturkræfter, som røre sig i Jordlegemet, at disse Kræfter i Folkeslagenes ældste Myth er tilskrives Planters og Dyrs Fremavling; ja Tilstanden for vor Planets uoplivede Overflade fores tilbage til Ve kæmpende Elementers chaotiffe Urtid. I den objective sandselige Be-