Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

 312 kommen gjennemsigtige, vilde Planternes Rige ikke mere frembyde det Billede af Ubevægelighed og Ro, hvori det nu viser sig for vore Sandser. De indre Dele af Orga- nernes Cellevæv oplives uophørlig ved de meeft forfkjellig- artede Strømninger. Disse ere: Rotations-Strømninger, som stige op og ned, forgrene sig, forandre deres Retning og ved den kornede Slims Bevægelse aabenbare sig: i Vand- planter (Najader, Characeer, Hydrocharider) og i phanero- gamifte Landplanters Haar; en vrimlende, af den store Botaniker Robert Brown opdaget Molecularbevægelse, der rigtignok kun bemærkes Udenfor Organerne i den yderste Grændse for Materiens mechaniffe Delning; i Melkesast- Kuglernes kredsende Strømning (Cyclose), i et ejendomme- ligt System af Kar; og endelig de forunderlige, sig evol- verende, leddeelte Traadkar i Charaernes Antheridier og t Levermossenes og Tang - Arternes ReprodUctions-Organer, hvori den, Videnstaben for tidligt bortrevne Meyen troede at erkjende et Analogon til Spermatozoerne i den animalske Verden. Regne vi hertil endnu hvad der maa tilskrives der Endosmose benævnte Capillar-Phcenomen, samt Ernærings- og Vore-Processen, saavelsom den indre Luftstrøm; saa have vi et Billede af de Kræfter, som, os selv næsten ubevidst, ere virksomme i det stille Planteliv. Siden den Tid jeg i Ansichten der Natur skildrede Jordoverfladens allevegne sig rorende Liv, Udbredelsen af de organiffe Former i Forhold til Dybde og Hvide, er vor Kund- skab ogsaa i denne Retning ved Ehrenbergs glimrende Op- dagelser med Hensyn til „det mindste Livs (Jnfilsoriernes) Forholdende i Verdenshavet som og i Polarlandenes Jis," paa en overraffende Maade bleven forøget, og dette ikke ved combinerende Slutninger, men ad nøjagtige Iagttagelsers Vei.