Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Forfatter: Alexander Von Humboldt

År: 1855

Serie: Kosmos

Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 162

UDK: 50 Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000107

Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 510 Forrige Næste
24 Jordvarme, et dæmrende Lys over vor Planets Urhistorie. Den viser Muligheden af forhenværende Klimater, som Følge af aabne varme-udstraalende Kløfter i den nye stivnede iltede Jordfførpe. Den erindrer om en Tilstand, i hvilken Luft- kredsens Varme mere betingedes af disse Udstrømninger og af det Indres Reaction mod det Ådre, end af Planetens Stilling mod sit Centrallegeme, Solen. Mangfoldige Produkter, som ene tilhore Tropeverdenen, fremdrager den forskende Geognost af den kolde Zones Skjod; der findes Coniferer, opretstaaende Stammer af Palmetræer, træagtige Bregner, Goniatiter og Fiste med rhomboidalfle Emailleskcel i de gamle Knlbjerge^; kolossale Skeletter af Krokodiller, langhalsede Plesiosaurer, Skaller af Planuliter og Cycadeestammer i Jura-Kalkstenen; Polythalamier og Bryozoer i Kridtet, tildeels identiske med endnu levende Ssdyr; Agglo- merater af fossile Jnfusionsdyr, saaledes som Ehrenbergs alt oplivende Mikroffop har opdaget dem, i mægtige Lag af Poleerstifer, Halvopal og Kiselgnr; Knokler af Hyæner, Lover og elephantagtige Pachydermer adspredte i Huler eller bedækkede af det nyeste Gruusland. Ved fuldstændig Kundstab ogsaa til andre Naturphcenomener forblive disse Producter ikke en Gjenstand for Nysgjerrighed og forbausende Betragtning, de blive, hvad der er vor Jntelligents værdigere, en Kilde til mangesidig Eftertanke. I Mangfoldigheden af de Gjenstande, jeg her med Flid har sammentrængt, frembyder sig af sig selv det Sporgs- maal, om generel Naturbetragtning kan bringes til en vis Tydelighed uden et dybt alvorligt Studium af de enkelte Discipliner, det være sig den bestrivende Naturvidenskab, Physiken eller den mathemansie Astronomie? Man fljelne omhyggelig imellem den Belærende, som overtager Udvalget af