Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

27 Jø dybere man trænger ind i NatUrkræfternes Væsen, desto mere erkjender man Sammenhængen imellem Phæno- mener, som længe, særstilte og overfladisk betragtede, synes at modstræbe enhver Tilknytning; desto mere bliver en simpel og sammentrængt Fremstilling mnlig. Det er et sikkert Kjende- tegn paa Mængden og Værdien af de Opdagelser, som funne forventes i en Vidensiab, naar Kjendsgjerningerne endnU staae Usammenkjædede, næsten Uden Forbindelse med hinanden, ja naar flere med lige Omhyggelighed observerede, ligefrem synes at modsige hinanden. Denne Slags Forventninger opvækkes ved den Tilstand, hvori Meteorologien, den nyere Optik og i Sær- deleshed, siden Mellonis og Faradays herlige Arbeider, den, hvori Læren om Varmestraalingen og Electromagnetismen befinder sig. Omendskjondt der t den Voltaiske Soile allerede har aabenbaret sig en bevndringsværdig Sammenhæng imellem de elektriffe, magnetiste og chemiske Phænomener, saa er dog Kredsen af glimrende Opdagelser her endnu langtfra at. være gjennemløbet. Hvo indestaaer os for, at endog Antallet af de i Universet virkende Elementer allerede er udgrimdet? I mine Betragtninger over den videnskabelige Behandling af en almindelig Verdensbeskrivelse er ikke Tale om Eenhed ved at aflede fra faa af Forimften givne Grundprinciper. Det, som jeg kalder physisk Verdensbeffrivelse (den sammen- lignende Jord- og Himmelkundflab), gjor derfor ingen For- dringer paa at ansees som en rationel NatUrvidenskab; det er den tænkende Betragtning af de ved Empirie givne Phænomener som et Naturhele. I denne Jndskrænkethed alene kunde samme, ved min Tænkemaades aldeles objective Retning, træde i de Bestræbelsers Omfang, som udelUkkende have udfyldt min lange videnskabelige Løbebane. Jeg vover mig ikke ud paa en Mark, som er mig fremmed, og