Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

28 maaskee med rigere Udbytte dyrkes af Andre. Den Eenhed, som Foredraget af en physist Verdensbestrivelse, saaledes som jeg afgrcendser mig samme, kan opnaae, er kim den, som historiske Fremstillinger kunne have. Enkeltheder af Virkelig- heden, det være sig i Skikkelsen eller Sammenstillingen af Naturgjenstandene, det være sig i Mennesiets Kamp med Naturmagterne, eller Nationers med Nationer, Alt, hvad der tilhorer Foranderlighevens og real Tilfældigheds Mark, kan ikke afledes (constrneres) af Begreber. Verdensbestrivelse og Verdenshistorie staae derfor paa samme Trin af Empirie; men tænkende Behandling af begge, en sindrig Ordnen af Natur- phænomener og af historisie Begivenheder trænge dybt igjen- nem med Troen paa en gammel indre Nødvendighed, som beherster alle aandelige og materielle Kræfters Færd, sig evig fornyenve i kun periodist udvidede eller indsnævrede Kredse. De føre (og denne Nødvendighed er Naturens Væsen, den er Namren selv i begge sin Tilværelses Sphærer, den materielle som den aandelige) til Klarhed og Almeenhed i Ansiuelserne, til Udfindelse af saadanne Love, der vise sig i Erfarings- Videnskaben som det sidste Maal for menneflelig Gransining. Studiet af enhver ny Videnffab, i Særdeleshed af en saadan, som omfatter de udmaalte Skabningskredse, det hele Verdensrum, ligner en Reise i fjerne Lande. Førend man foretager den i nogetsomhelst Fællessiab, spørger man først, om den er udførlig, man mader sine egne Kræfter, man seer mistroifl hcn paa de Medreisende, med den maasiee uberettigede Frygt for, at ve mutigen kunde soraarsage be- sværlig Forsinkelse. Den Tid, t hvilken vi leve, formindsker saadanne Foretagenders Vanskelighed. Min Tillid grumier sig paa selve Naturvidenskabens glimrende Tilstand, hvis Rig- dom ikke mere er Massen, men Sammenkjcedningen af det