Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

96 havde i hine Epocher en Retning fra N. O. ril S. B. Den berørte det sydamerikanske Continent noget osten for Cap Codera, medens Berøringen fortiden observeres ved Nordkysten af Brasilien (Humboldt, Examen critique de l’hist. de la Géogr. T. III. p. 44—48). Uf Gilberts Physiologia nova de Magnete seer man tydelig fog denne Kjendsgjerning er meget paafaldendes, at Afvigelsen i Aaret 1600 endnu var 0° i Egnen omkring Azorerne (Lib. IV. cap. I.), aldeles som i Columbus's Tid. I min Examen critique (T. III. p. 54) troer jeg at have dveumenterel, at den berømte Demarcations-Linie, ved hvilken Pave Alexander VI. beetle den vestlige Hemisphcere imellem Portugal og Spanien, ikke blev draget gjennem de vestlige Azorer, fordi Columbus ønskede at forvandle en pH y fisk Deling til en politisk. Han tillagde nemlig den Zone (raya) stor Vigtighed, „under hvilken Boussolen (Compasset) ikke mere viser nogen Variation, hvor Luft og Hav, sidstnævnte engagtig bedækket med Tang, gestalter sig anderledes, hvor kolige Vinde begynde at blæse, og ssaaledes som feilagtige Observationer af Polarstjernen lærte ham) hvor Jordens Form <Sphæricitet) ikke mere er ben samme." Tils. Da der i det 15de Aarhundrede opstod Stridigheder imellem Portu- giserne og Spanierne angaaende Herredømmet over Havene og de nyopdagede Lande, gjorde Pave Alexander VI. en Ende paa disse ved i Aaret 1494 at drage en Demarcationslinie 360 Miil vesten for Azorerne. S. 81 (S. 153.) Det er et Sporgsmaal as hojeste Interesse for Pro- blemet angaaende de physiske Aarsager til den telluriske Magnetisme, om begge de ovale, saa forunderlig i sig felv afsluttede isogoniske Linie-Sy- stemer i Aarhundredernes Lob bevæge sig i denne fluttede Form, eller- om de oploft og udfolde sig? I ben ost-asiatiske Knude vorer Declina- tionen indad, i Sydhavets Knude eller Oval finder derimod det Mod- satte Sted; ja man kjender for nærværende Tid i hele Sydhaver, østen for Kamschatkas Meridian, ingen Linie uden Misviisning, ingen hvor den er mindre end 2° sErman i Poggend Annalen, Bd. XXI. S. 129). Dog synes Cornelius Schouten paa Paaskedag i Aaret 1616 noget sydøstlig for Nukahiva, under 15° sydlig Brede og 132° vestlig Længde, altsaa midt i det forliden i sig afsluttede isogoniske System, at have fundet Misviisningen 0° (Hansteen, Magnetismus der Erde, 1819, S. 28). Jovrigt maa vi ved alle disse Betragtninger ingensinde glemme, at vi ikkun sormaae at forfølge de magnetiske Liniers Forandringer, saaledes som de projicere sig paa Jordoverfladen. 82 (S. i54.) 2tra<jD i Annuaire 1836, p. 284 og 1840 p. 330— 338. Tils. -,Dans l'hémisphére nord, la pointe d’une aiguille horizontale aimantée, qui se tourne vers le nord, marche. De l’est å l’ouest, depuis 8 h. l/r du mat. jusqu’a 1 h. l/z aprés midi.