Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

121 2. (Mt af haandskristlige Efterretninger fra Otfried Müllers lærde Led- sager, Hr. Professor Curtius.) 40 (S. 190.) Plin. II. 106; Seneca, Epist. 79 § 3 ed. Ruhkops. (Beau sort, Survey of the Coast of Karamania 1820 Art. Manar, ved Deliktasch, det gamle Phaselis, p. 24.) Samml. ogsaa Ctesias Fragm. cap. 10 p. 250 ed. Bähr; Strabo lib. XIV p. 665 Casaub. 41 (©. 190.) Ara g o i Annuaire pour 1835 p. 234. 42 (©. 190.) Acta 8. Patricii p. 555 ed. RUiNart, T. II. p. 385 Mazochi. Dureau de la Malle har sorst gjort opmærksom paa dette mærkværdige Sted i Recherches sur la Topographie de Carthage 1835 p. 276. (Smnml. Seneca, Nat. Quaest. III. 24.) 43 (S. 192.) Humboldt, Bel. hist. T. III. p. 562— 567; Asie centrale T. I. p. 43, T. II. p. 505—515 ; Vues des Cordilléres Pl. XLI. Augaaende de saakaldte Macalubi (det arabiske makhlub, styrtet omkuld, det Omvendte, as Roden khalaba) og hvorledes „Jorden udstoder flydende Jord", s. Soli nus cap. 5: idem ager Agrigentinus eructat limosas sca- turigines, et ut venae fontium sufficiunt rivis subministrandis, ita in hac Siciliae parte solo nuuquam deflciente, aeterna rejectatione terrain terra evomit. 44 (S. 194.) S. det interessante lille Kort over Øen Nisyros i Roß, Reisen auf den griechischen Inseln Bd. II. 1843 S. 69. 45 (<S. 194.) Leopoldxvon Buch, Phys. Beschreibung der Canarischen Inseln S. 326; samme Forfatter über Erhebungs- cratere und Vulcane i Poggend. Ann. Bd. XXXVII. S. 169. Allerede Strabo skjelner meget skjont, paa bet Sted, hvor han nævner Sieiliens Adskillelse fra Calabrien, imellem den dobbelte Maade as Oers Dannelse. „Nogle Oer", siger han (lib. VI. p. 258 ed. Casaub.), „erc Brudstykker as det safte Land; andre ere fremftaaede as Havet, saaledes som det endnu finder Sted. Thi Rum-So-Lierne (be som ligge langt ude i Havet) blive sandsynligen hævede op af Dybet, hvorimod de, der ligge ved Forbjerge, ffornustigviis) synes at være losrevne fra Fast- landet". 46 (S. 195.) Ocre Fis o ve (Mons Vesuvius) i det umbriske Sprog «Lassen, Deutung der Eugubinischen Tafeln, i Rhein. Mu- seum 1832 S. 387); Ordet ocre er hoist sandsynlig ægte umbrisk, og betyder, selv ester Festus, Bjerg. Dersomhvad Voß paa- ftaaer, er en hellensk Lyd, og hænger sammen nred ai'&co og a'i&ivog faa vilde Aetna bæve et Brand- og G landsbjerg; men den skarpsin- dige Parthey betvivler saadan hellensk Oprindelse af etymologiske Grunde: ogsaa fordi Mtna ingenlunde staaer for de hellenske Skippere og Van- drere som et lysende Jldtegn, saaledes som den uophørlig arbeidende Stromboli (Strongyle), hvilken Homer synes at betegne i Odyss. XII, A. v. H u in boldt, Kosmos. I- 9