Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

regelmæssige Form. Der skulde sindes sire Havbugter, blandt hvilke den persiske sattes lige over for den hyreaniske (d. e. det caspiste Hav) (Arrian VII, 16; Plut. in vita Alexandri cap. 44; D i o n y s. Perieg. v. 48 og 630 p. 11 og 38 Beruh.). De fire Bugter og Landtunger skulle endog, ifølge Agesianars optiske Phantasier, afspeile sig paa Maanens Skive (Pint, de Facie in Orbe Lunae p, 921, 19). Om terra quadri- fida eller de fire Fastlande, hvoraf to skulde ligge norden og lo sonden for LEquator, f. Macobius, Comm. in Somnium Scipionis II, 9. Denne Deel af den gamle Geographie, om hvilken der hersker saa megen Forvirring, har jeg underkastet en ny og omhyggelig Prøvelse i Examen crit. de l’hist. de la Geogr. p. 119, 145, 180—185, saavelsom i Asie T. IL p. 172—178. 81 (S. 259.) Fleurieu i Voyage de Marchand autour du Monde T. centr. IV. p. 38—42. 82 (S. 259.) Humboldt i Journal de Physique T. LIIL 1799 p. 33 og Rei. hist. T. II. p. 19 T. III. p. 189 og 198. 83 (S. 260.) Humboldt i Pogg. Ann. der Physik Bd. XL. 171 . Om den mærkværdige Fjorddannelse, hvor Amerika lober ud mod Sydost, ]. Darwin, Journal (Narrative of the voyages of the Adventure and Beagle Vol. III.) 1839 p. 266. Begge Bjergkædernes Parallelismus vedligeholder sig fra 5° sydlig indtil 5° nordlig Brede. Vendingen af Kystens Retning ved Ariea synes at være en Folge as hiin Gangklosts (Spaltes) forandrede Strygning (Retning, hvori den spalter) gjennem og paa hvilken Cordillera de los Andes er stegen op. 84 (S. 262.) De la Beche, Sections and Views illustrative of Geological Phenomena 1830 Tab. 40; Charles Babbage, Observations on tlieemple of Serapis at Pozzuoli near Naples and on certain cau- ses which may produce Geological Cycles of great extent 1834. „Naar et Sandsteenslag as 5 engl. Miils Tykkelse opvarmes 100° Fahr. (555/fl° Eent.), saa vil Overfladen hæve sig 25 Fod. Ophedede Leerlag maa derimod ved Contraction bevirke en Synkning as Jordbunden". Samml. Beregningerne over Sverrigs seculaire Stigning, under Forudsætning af den ringe Tilvært as 3° Nsaum. i et 140000 Fod tykt, til Smelte- hede opvarmet Lag; i Bischof, Wärmelehre des Innern unseres Erdkörpers S. 303. 8> (S. 262.) „Den (hidindtil saa paalidelig synende) Forudsæt- ning, at Tyngden paa de enkelte Steder skulde være uforanderlig, er ved de nye Erfaringer, som man har gjort med Hensyn til store Dele as Jordoverfladens langsomme Hævning, for en Deel bleven usikker". Bessel über Maaß und Gewicht i Schumachers Jahrbuch for 1840 S. 134. 86 (S. 262.) Th. II. (1810) S. 389. Samml. Hallstrøm i Kongl. Vetenskaps-Academiens Handlingar (Stockh.) 1823 p. 30; Lyell i