Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

147 Philos. Tranact. for 1835 p. 1; Blom (Amtmand i Budskerud), Stat. Beschr. von Norwegen 1843 S. 89—119. Om end ikke for Leo- pold von Buchs Reise til Scandinavien, men for Udgivelsen as dette hans Værk, det allerede as Playfair 1802 (Tils. v. Buchs Reise foretoges, som Kosmos melder, 1806 og 1807; Beskrivelsen udkom 1810 i Berlin. S.) i Illustrations of the Huttonian Theory § 393, og, som Keilhau (Om Landjordens Stigning i Norge i Nyt Magasin for Naturvidenskaberne) bemærker, allerede for Playfair det af vor Landsmand E. I. Jessen-Schardebol er bleven yttret, at ikke Havet sank, men derimod det safte Land af Sverrig hævede sig; saa ere disse Mtringer sorblevne vor store Geognost fuldkommen ubekjendte, og have ikke udovel nogen Indflydelse paa den physiske Jordbeskrivelses Fremskridt. Jessen har i sit Værk: Kongeriget Norge frem- stillet efter dets naturlige og borgerlige Tilstand, Kjoben- havn 1763 sogt, efter de gamle Angivelser af Celsius, Kalm og Dalin at udgrunde Aarsagerne til Forandringen af Havets Niveau-Forhold til Kysternes Hoide. Han yttrer forvirrede Ideer om Muligheden as Stenenes (den stenede Jordbunds) indre Vært og Tiltagen, men er- klærer sig dog tilsidft for Landets Hævning som Folge af Jordstjælv; „ber er neppe noget Sted i Norge, hvor saa tidt mærkes Jordskjæltz, som just i den Omkreds ved Egersund, hvor det i en halv Snees Aar er bleven mærket sire Gange, og de to Gange meget stærk. Hvad For- andring dette kan gjøre, veed Enhver, og omendsijondt Forandringen ikke ftrar ester et Jordstjælv blev agtet, kunde dog derved være bleven aabnet Lejlighed for andre Aarsager at virke desmere". Tils. (p. a. St. S. 573.) Det forekommer mig noget ubilligt, at kalde Jessens Ideer forvirrede; tvertimod, han erkjendte ligefrem Landets Hævning, hvilket mange senere ikke have gjort, og antog som Aarsag hertil Jordens Indres Reaction mod dens ydre Skorpe, hvilket i Almindelighed neppe er forfljellig fra Nutidens Forklaringsmaade; at man iovrigt efter Videnskabens kæmpe- mæssige Fremskridt, ja efter Begyndelsen af en saa vigtig Epoche, som det Resulterendes af Werners og Huttons Theorier formanede at udtale sig mere detailleret, synes ligefrem at være en billig Fordring. Omendsijondt Leopold von Buch, ifølge Humboldts Vidnesbyrd, ikke har kjendt Jessens Værk, der er en Hovedkilde for et Lands Beskrivelse, som han bereiste i tvende Aar, saa kan den heri udtalte Anskuelse dog ikke have været uden Indflydelse, som en Folge as hans toaarige Oni- gang med Mænd, der ikke kunne have været uvidende derom. Men uanseet dette, kan Leopold von Buch ikke vindiceres nogen anden Roes end den, der med det fuldefte Kjendskab til ovennævnte Værk ikke mindre vilde tilkomme ham, nemlig at have behandlet en given Hypothese efter Videnskabens datidige Standpunkt, derimod er han ikke Skaber af samme; og dette saamegel mindre, som Humboldt, og med Rette, anseer den blotte