Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1855
Serie: Kosmos
Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 162
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000107
Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
148
Læsning i et Akademies Mode for en fuldgyldig, den aandelige Prioritets-
ret sikkrende Publication. S. I. Berzelius, Några ord om den skandi-
naviske vallens bøjning öfver ytan af omkringliggande haf och om af-
slipningen och refflingen af dess berg i Forhandlingar vid de skandi-
naviska Naturforskarnes tredje Möte i Stockholm den 13—19. Juli 1842.
S. 45—67. I en brevlig Meddelelse fra Hr. Hofjægermester von Teil-
man hedder det: Stockholm 21. Aug. 1812. „Jeg seilede atter til Hest-
holmen for al besage Jette gryderne (jättegrytorna), thi der blev
mig endnu noget Dunkelt (s. fornævnte Afhandling as Berzelius S. 66—
67) med Hensyn til disses Oprindelse. Ester at have seilet langs Vand-
kanten steg jeg i Land, og Hændelsen forte mig i Doctor Sundbergs
Have. Doctoren sagde, det aldrig kunde være tvivlsomt, hvorledes'
Jettegryderne vare fremkomne og bestyrkede min Mening om, at de dagligt
dannedes. Hoist velvilligt sorte han mig i en lille Saab, og roede et
Par Hundrede Alen sydlig for sin Bopæl., Her var en lille Krog ind i
Klippen lige i Bandskjællet, hvor Bolgerne dagligt skvalpe mod Klippe-
væggen. Naar fligt Sted har een eller flere Stene, der enten ere
rullede ned fra oven eller satte op fra Bunden, da bevæges disse
idelig as Bolgen og Strømmen, faaer forst et mindre Hul i det
faste Fjeld, og arbeider sig nu ned i Graniten, hvorved disse Huulheder
esterhaanden dannes, og Stenene tillige selv afrundes. Denne unge
Jetlegryde var 2 Alen dyb og 1 Alen i Tværmaal. Heri laae flere
Stene, hvoraf nogle endnu havde skarpe Kanter; disse befandt sig i en
uafbrudt kredsende, malende Bevægelse, der var snart stærkere, snart svagere,
eftersom Bind og Strom gave Vandet sin Bevægelse. Ved nærmere ar
betragte Fjeldet lige i Bandfladen, sandt vi paa en kort Strækning flere
Steder, hvor lose Stene ganske fra Ny af begyndte deres Arbeide; der
vare flere Fordybninger fra 2 Tommer indtil */« Alen ned i Fjeldet lige
i Vandskorpen. Disse Jettegryder ere saaledes at ansee som sande
Mærker paa Vandets Heide; naar man altsaa finder Jettegryder hoil
oppe paa Fjeldet, saa er dette et sikkert Tegn paa Differentiel, af For-
ridens og Nutidens Vandspejls Hoide. Antager man derfor al Granit-
sjeldene paa disse Steder i Dstersoen hæve sig 3 Fod i hundrede Aar,
saa tyde de tvende store Jettegryder, der sindes paa Hesteoen 30 Fod
over Oftersoens nærværende Vandspejl, paa en sandsynlig Old af 1000
Aar. Caraiber-Havet med sin stærke Strom syntes mig skikket til at danne
Jettegryder (dette refererer sig til langt tidligere Observationer); jeg
gjorde mange Undersøgelser og fandt rigtignok Huulheder, saasom ved
Gronkain (St. Croir) paa den udlobende Tunge, samt paa flere Steder i det
morte Fjeld as Mandelsteen paa St. Thomas, men intet Sted nogen virke-
lig Jettegryde, og det er mig heller ikke muligt at sige, om der hojere
oppe paa Fjeldet findes saadanne, der hidrøre sra Bølgeslaget, noget
der ellers var hoift interessant. I Jsland fandt jeg Huler paa flere