Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

148 Læsning i et Akademies Mode for en fuldgyldig, den aandelige Prioritets- ret sikkrende Publication. S. I. Berzelius, Några ord om den skandi- naviske vallens bøjning öfver ytan af omkringliggande haf och om af- slipningen och refflingen af dess berg i Forhandlingar vid de skandi- naviska Naturforskarnes tredje Möte i Stockholm den 13—19. Juli 1842. S. 45—67. I en brevlig Meddelelse fra Hr. Hofjægermester von Teil- man hedder det: Stockholm 21. Aug. 1812. „Jeg seilede atter til Hest- holmen for al besage Jette gryderne (jättegrytorna), thi der blev mig endnu noget Dunkelt (s. fornævnte Afhandling as Berzelius S. 66— 67) med Hensyn til disses Oprindelse. Ester at have seilet langs Vand- kanten steg jeg i Land, og Hændelsen forte mig i Doctor Sundbergs Have. Doctoren sagde, det aldrig kunde være tvivlsomt, hvorledes' Jettegryderne vare fremkomne og bestyrkede min Mening om, at de dagligt dannedes. Hoist velvilligt sorte han mig i en lille Saab, og roede et Par Hundrede Alen sydlig for sin Bopæl., Her var en lille Krog ind i Klippen lige i Bandskjællet, hvor Bolgerne dagligt skvalpe mod Klippe- væggen. Naar fligt Sted har een eller flere Stene, der enten ere rullede ned fra oven eller satte op fra Bunden, da bevæges disse idelig as Bolgen og Strømmen, faaer forst et mindre Hul i det faste Fjeld, og arbeider sig nu ned i Graniten, hvorved disse Huulheder esterhaanden dannes, og Stenene tillige selv afrundes. Denne unge Jetlegryde var 2 Alen dyb og 1 Alen i Tværmaal. Heri laae flere Stene, hvoraf nogle endnu havde skarpe Kanter; disse befandt sig i en uafbrudt kredsende, malende Bevægelse, der var snart stærkere, snart svagere, eftersom Bind og Strom gave Vandet sin Bevægelse. Ved nærmere ar betragte Fjeldet lige i Bandfladen, sandt vi paa en kort Strækning flere Steder, hvor lose Stene ganske fra Ny af begyndte deres Arbeide; der vare flere Fordybninger fra 2 Tommer indtil */« Alen ned i Fjeldet lige i Vandskorpen. Disse Jettegryder ere saaledes at ansee som sande Mærker paa Vandets Heide; naar man altsaa finder Jettegryder hoil oppe paa Fjeldet, saa er dette et sikkert Tegn paa Differentiel, af For- ridens og Nutidens Vandspejls Hoide. Antager man derfor al Granit- sjeldene paa disse Steder i Dstersoen hæve sig 3 Fod i hundrede Aar, saa tyde de tvende store Jettegryder, der sindes paa Hesteoen 30 Fod over Oftersoens nærværende Vandspejl, paa en sandsynlig Old af 1000 Aar. Caraiber-Havet med sin stærke Strom syntes mig skikket til at danne Jettegryder (dette refererer sig til langt tidligere Observationer); jeg gjorde mange Undersøgelser og fandt rigtignok Huulheder, saasom ved Gronkain (St. Croir) paa den udlobende Tunge, samt paa flere Steder i det morte Fjeld as Mandelsteen paa St. Thomas, men intet Sted nogen virke- lig Jettegryde, og det er mig heller ikke muligt at sige, om der hojere oppe paa Fjeldet findes saadanne, der hidrøre sra Bølgeslaget, noget der ellers var hoift interessant. I Jsland fandt jeg Huler paa flere