Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

151 peut-étre le plus simple, le plus exact et le plus direct de decider si le soleil, aujourd’ hui source premiere, å pen pres exclusive de la chaleur de notre globe, change de constitution physique et d’éclat, comme la plupart des étoiles, ou si au contraire eet astre est arrive å un etat permanent. Arag o i Comptes ren dus des seances de l’Acad. des Scien- ces T. XI. P. 2. p. 309. 1 (S. 273.) Humboldt, Asie centr. T. II. p. 321 og 327. - (©. 273.) S. de numeriske Resultater p. a. St. T. II. x. 328 — 333. Ved det geodætiske Nivellement, som min mangeaarige Ven General Bolivar, ifølge min Anmodning, lod udfore i Aarene 1828 og 1829 ved Lloyd og Falmarc, er det beviist, at Sydhavet i det Hojeste ligger 3-/5 Fod hojere end det antilliske Hav, ja at til forskjellige Tider af den rela- tive Ebbe- og Flodtid, snart det ene, snart det andet Hav er det lavere. Naar man betænker, at man paa en Strækning af 16 Miil og ved 933 Nivellements-Stationer let kan have seilet en halv Toise, saa finder man ber et nyt Bevies for Ligevægten as de om Cap Horn strømmende Bande Arag o i Annuaire du Bureau des Longitudes pour 1831 p. 319). Ved Barometermaalinger, som jeg anstillede i Aarene 1799 og 1804, havde jeg allerede troet at erkjende, at, saafremt der virkelig var en Forskjel tilstede imellem Sydhavets og det antilliske Havs Niveau, denne ikke vilde kunne belobe sig til over 3 Meter (9 Fod 3 Tommer). S. Humboldt, Relat. hist. T. III. p. 555—557, og Annales de Chimie T. I. p. 55 — 64. Over de Maalinger, som ved Forbindelse af Delcros's og Chvppins geodætiste Operationer med schweitzerske og osterrigske Jngenieurers Arbeider skulle bevise Vandets hoje Stand i Golfen ved Mexico og i den nordlige Deel as det adriatiske Hav, hviler megen Tvivl. Det er, trods det adriatisic Havs Form, usandsynligt, at Vandspejlet i dets nordligste Deel skulde være næsten 26 Fod hojere end Middelhavets Vandspejl ved Marseille, og 23, i Fod hojere end det allantiske Oceans. S. Humboldt, Asie centr. T. II. p. 332. 3 (S. 274.) Bessel über F lu th und Ebbe i Schumachere Iahrb. sor 1838 S. 225. 4 (©. 274.) Vanddelenes relative Tæthed afhænger (hvad der ikke omhyggelig nok adskilles ved Undersøgelserne om Aarsagerne til Strøm- ningerne) samtidig as Temperaturen og af Saltholdigheden. Den under- soiske Strom, som forer de koide Polarvande til Mquatorialegnene, vilde folge en ganske modsat Retning, nemlig fra Mquator henimod Polerne, saasrenrt Saltholdighedens Forskjellighed var den eneste- virkende Aarsag I denne Henseende er den geographiske Fordeling af Tempera- turen og Vanddelenes Tæthed under Verdenshavets forskjellige Brede- og Længdezoner af stor Vigtighed. De talrige Iagttagelser af Lenz sPogg. Ann. Bd. XX. 1830 S. 129) og de, der saniledes paa Capi- tæin Beecheys Reise (Voyage to the Pacific Vol. IL p. 727) fortjene en