Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

150 og Cooks ældste Reiser, saa vilde man nu vide: om den seeulaire relative Hoidesorandring af Hav og Land er et almindeligt eller kun et localt Natur- phænomen; om der i de Punkter, som samtidigeir stige eller synke, lader sig erkjende nogen Lov for Retningen. 9- (S. 267.) Hunrboldt, Rel. hist. T.III. p. 232—234. Samml. vgsaa de skarpsindige Bemærkninger om Jordens ydre Form og om Hoide- ryggenes Beliggenhed i Albrecht von Nvons Grundzüge der Erd-, Völker- und Staatenkunde Abth. I. 1837 S. 158, 270 og 276. 93(®. 267.) Leop. von Buch über die geognostischen Sy- sreme von Deutschland i Hans Geogn. Briefen an Alexander von Humboldt 1824 S. 265—271; Elie de Beaumont, Recherche« sur les Revolutions de la Surface du Globe 1829 p. 297—307. 91 (S. 267.) Humb oldt, Asie centrale T. I. p. 277—283; end- videre Essai sur le Gisement des Boches 1822 p. 57 og Relat. hist. T. III. p. 244—250. 95 (S. 268.) Asie centrale T. I. p. 284—286. Det adriatiste Hav folger ogsaa Retningen SO. til NV. 8« (S. 268.) De la hauteur moyenne des continents i Asie centrale t/i. p. 82 -90 og 165—189. De Resultater, som jeg harerholdt, maae betragtes som Grændse-Tal (nombres-limites). Laplace har anslaaet Con- linenternes Middelhoide til 3078 Fod, altsaa idetmindste en Trediedeel for hoil. Den ubodelige Geometer (Mecanique celeste T. V. p. 14) blev for- anlediget til denne Antagelse ved Hypotheser om Havets Middeldybde. Jeg har (Asie centr. T. I. p. 93) paaviist, hvorledes allerede de aleran- brinske Mathematikere ester Plutarchs Vidnesbyrd (in Aemilio Paulo cap. 15) troede denne Havdybde betinget ved Bjergenes Hoide. Hviden as Cvntinentalmassernes Rumfangs Tyngdepunkt undergaaer i Aartustn- dernes Lob sandsynligviis smaa Forandringer. 07 (S. 269.) Zweiter geologischer L ri es von Elie de Beau- mont an Alexander von Humboldt i Pogg. Ann. Bd. XXV. S. l —58. 93 (©. 270.) Humboldt, Relat. hist. T. III. chap. XXIX. p. 514 - 530. 99 (S. 272.) ©. Rækken af mine Observationer i Sydhavet fra 0°,5' indtil 13° 16' nordlig Brede i Asie centr. T. 111. p. 354. :o° (S. 272.) On pourra (par la temperature de l’Ocean sous les tropiques) attaquer avec succes une question capitale restée jusqu’ici indécise, la question de la Constance des temperatures terrestres, sans avoir å s’inquieter des influences locales naturellement fort circonscrites. provenant du déboisement des plaines et des montagnes, du desséche- ment des lacs et des marais. Chaque siécle en léguant a.ux siedes futurs qüelques chiffres bien faciles å obtenir, leur donnera le moyeu