Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1855
Serie: Kosmos
Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 162
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000107
Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Son Don Fernando Colon har opbevaret os i Vida del Almirante
cap. 55, Humboldt, Examen critique de l’hist. de la Geographie T.
IV. p. 253.
25 iS. 286.) Monsun (malayisk musim, Grækernes hippalus) af-
ledes as det arabiske Ord mausim, bestemt Tid, Aarstid, Pilegrimmenes
Forsamlings tid i Mecca. Ordet er overfort paa Aarstiden for de regel-
mæssige Vinde, som have Navn af de Egne, fra hvilke de blæse; saale-
des siger man Mausim fra Aden, Guzerat, Malabar o. s. v. (Lassen,
Indische Alterthumskunde Bd. I. 1843 S. 211.) Om Modsætnin-
gen i Atmosphcerens saste eller flydende Grundlag s. Dove i
Abhandl. der Akad. der Wissensch. zu Berlin fra Aaret 1842
S. 239.
26 (S. 291.) Humboldt, Recherches sur les causes des In-
flexions des Eignes isothermes i Asie centr. T. III. p. 103—114 , 118,
122, 188. /
27 (S. 292.) Georg Forster, kleine Schriften Th. III. 1794
S. 87; Dove i Schumachers Jahrb. for 1841 S. 289; Kamp,
Meteorologie Bd. II. S. 41, 43, 67 og 96; Arago i Comptes ren-
dus T. II. p. 268.
28 293.) Dante, Divina Commedia, Purgatorio canto III.
29 294.) Humboldt, sur les Eignes isothermes i Mémoires
de physique et de chimie de la Société d’Arcueil T. III. Paris 1817 p.
143 — 166; Knight i Transactions of the Horticultural Society of Lon-
don Vol. I. p. 32; Watson, Remarks on the geographical Distribu-
tion of British Plants 1835 p. 60; Tre velyan i Jamesons New
Edint). Philos. Journal Nr. 18 p. 154; Mahlmann i hans fortræffelige
lydske Oversættelse og Bearbeidelse af Humboldts Asie centrale Th. IL
S. 60.
30 295.) „Haec de temperie aeris, qui terram late circuni-
l'undit ac in quo, longe a solo, instrumenta nostra meteorologica su-
»pensa habemus. Sed alia est caloris vis, quem radii solis nullis
rrabibus vela ti 7 in foliis ipsis et fructibus matures CGiitibæs, magis mi-
iiusve coloratis, gignunt, quenque, ut egregia demonstrant experimenta
amicissimorum Gay-Lussacii et Thenardi de combustione chlori et hy-
drogenis , ope thermometri metiri nequis. Etenim locis planis et mon-
tanis vento libes pirante circumfusi aeris temperies eadem esse potest
coelo suclo vel nebuloso; ideoque ex observationibus solis thermometri -
cis, nullo adhibito Photometro , hand, cognosces , quam ob causam Gal-
liae septentrionalis tractus Armoricanus et Nervicus, versus littora,
coelo temperato sed sole raro utentia, Vitem, fere non tolerant. Egent
ynim stirpes non solum caloris stimulo, sed et lucis, quae magis in-
tensa locis excelsis quam plains, duplici modo plantas movet, vi sua