Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1855
Serie: Kosmos
Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 162
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000107
Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
155
tum propria, tum calorem in superflcie earum exitante“. (Humboldt,
de distribution^ geographica plantarum 1817 p. 163 —164.)
31 (S. 295.) Humboldt p. a. St. p. 156—161; Meyen i Hans
Grundriß der Pflanzengeographie 1836 S. 379—467; Bons-
sin ga ul t, Économie rurale T. II. p. 675.
32 (©. 296.) Her folger en den europæiske Viinavl oplysende Tabel
i nedstigende Scala ligesom fremstillende Vinens Forringelse i Forhold til
de klimatiske Forhold. S. Humboldt, Asie centr. T. III. p. 159. Til
de Erempler, som i Texten til Kosmos ere blevne givne angaaende Viin-
avlen ved Bordeaux og Potsdam ere endnu tilføjede de numeriske Forhold
med Hensyn til Rhin- og Main-Egnene (Br. 48° 35' til 50° 7'). Cher-
bourg (Ndrmaiidie) og Jrland aabenbare tydeligt, hvorledes ved Tempera-
turforhold, som ere lidet forskjellige fra dem i det Indre af Landet, ester
Angivelse af de i Skygge observerede Thermometre, Planten ved klar,
skyfri eller ved taageomsloret Himmel bærer modne eller umodne Frugter.
Stæder. Brede. 1 -Sm r3 Vinter. J Foraar. Sommer. ö Odserva- kions-Mar.
Bordeaux.... 44° 50 4 13°,9 6°,i 13",4 21 °, 7 14°,4 10
Strasburg... 4b 35 75 9,8 1,2 10,0 18,1 10,0 35
Heidelberg ... 49 24 52 9,7 1,1 1,5 10,0 17,9 9,9 20
Mannheim... 49 29 47 10,3 10,4 19,5 9,8 12
Würzburg ... 49 48 88' 10,1 1,6 10,2 18,7 9,7 27
Frankfurt a.M. 50 7 GO 9,6 0,8 10,0 18,0 9,7 1')
Berlin 52 31 16 8,6 —0,6 8,1 17,5 8,6 22
Cherbourg .. tniiin bZ<nn. 49 39 0 11,2 5,2 10,4 16,5 12,5 3
Dublin 53 23 0 9,5 4,6 8,4 15,3 9,8 13
Den store Overensstemmelse i Temperaturen af de forskjellige Aars-
lider, som Angivelserne fra Rhin- og Maindalen frembyde, vidner om
de anstillede meteorologiske Observationers Nojagrighed. Som Vinter
ere Maanederne December, Januar og Februar regnede, saaledes som
det i meteorologiske Tabeller er fordeelagtigst. Thermometergraderne
ere som i hele Kosmos angivne efter ben hundreddeelte Seala (cg ved
alle Værdier uden Fortegn undersorstaaes altid +• S.). Naar man
sammenstiller Vinens Oualitet i Franken og i de baltiske Lande med
Sommer- og Esteraarmaanedernes Temperatur omkring Würzburg og
Berlin, saa maa man forundres over kun at finde 1° ril 1°,2 Forskjel;
men imellem Foraarstemperaturerne hersker en Forskjel as 2°; og Viin-
ftokkens Blomstrings tid ved sildig Maisrost, ester en ligeledes 2“
11*