Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

159 ning være forstaaelig. Om Dannelsen as Tordenvejr i Troperne s. Hum- boldt, Relat. hist. T. II. p. 45 og 202—209. ä l(@. 307.) Gay- Lus sac i Ann. de Chim. et de Phys.-T. VIII p. 167. Ester de afvigende 'Anskuelser as Lam«, Becquerel og Peltier er det hidtil vanskeligt at fælde en asgjorende Dom om Aarsagen til Elektri- citetens specisiske Fordeling i Skyer, hvoraf nogle have en positiv andre en negativ Spænding (Ladning). Paafaldende er den forst af. Tralles op- dagede, af mig oste og under forskjellige Breder stadfæstede Lust-Elektrici- tet, som ved hose Vandfald foranlediger, at Banddraaberne adspredes som Stovregn, og i tre- til firetusinde Fods Asstand er mærkelig sov sensible Elektrometre. 52 (S. 307.) Arago i Annuaire du Bureau des Long, pour 1838 p. 246. 53 (S. 307.) P. a. St. p. 249—266 fsamml. p. 268-279). 54 (S. 308.) P. a. St. x. 383-391. Den as det asiatiske Nor- dens Meteorologie hoit fortjente Akademiker von Baer har ikke sragaaet Tordenveirets store Sjeldenhed paa Island og i Gronland, hail har kun antydet (Bulletin de l’Acad. de St.-Pétersbourg 18^9 Mai), at man ogsaa i Novaia Semlja og Spitsbergen undertiden har hort det tordne. 55 (S. 308.) Petersen, om Mærkedagene i Dansk Folke- kalender for Aarene 1842 - 1844. S. 56 (S. 309.) Kamtz i Schumachers Jahrb. for 1838 S. 285. (Dm Modsætningen i Varmefordelingen i Ost og Best, i Europa og Nordamerika, s. Do ve, Repertorium der Physik Bd. III. S. 392-395.) -S . 311.) Planternes Historie, som Endlicher og Un- ger paa en aandrig Maade og med faa Træk have skildret (Grund- züge der Botanik 1843 S. 449—468), har jeg for et halvt Aarhun- drede siden i de min underjordiske Flora vedhængte Aphorismer paa folgende Maade adskilt fra Plantegeographien: ..Geognosia naturam animantem et inanimam vel, ut vocabulo minus apto, ex antiquitate sal- tem baud petito, utar, corpora organica aeque ae inorganica considerat. Sunt enim tria quibus absolvitur capita: Geographia oryctologica quam simpliciter Geognosiam vel Geologiam dicunt, virque acutissimus- Werne- rus egregie digessit; Geographia zöologica, cujus doctrinae fundamenta Zimmermannus et Treviranus jecerunt; et Geographia plantarum quam aequales nostri diu intactam reliquerunt. Geographia plantarum vincula et cognationem trad.it, quibus omnia vegetabilia inter se connexa siiit, terrae tractus quos teneant, in aerem atniosphaericum quae sit eorum vis ostendit, saxa atque rupes quibus potissimum algarum primordiis radicibusque destruantur docet, et quo pacto in telluris superflcie humus nascatur, commemorat. Est itaque guod. differat inter Geognosiam et