Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

160 (S. 314.) Humboldt, Ansichten der Natur (2den Udg. p. 455 Bekker). (S. 31.4.) Ehrenbergs Afhandling über das kleinste im Ocean, læst i Videnskabernes Akademie i Berlin den 9. Mai Physiographiam , historia naturalis perperam nuncupatam, quum Zoognosia, Phytognosia et Oryctognosia, quae quidem omnes in naturae nisi singulorum animalium, planta- anato- investigatione versantur, non rum, rerum metallicarum vel (venia sit verbo) fossilium formas, men, vires scrutantur. Historia Telluris, Geognosiae magis quani Physiographiae affinis, nemini adhuc tentata, plantarum animaliumque genera orbem inhabitantia primaevum, migrationes eorum compluriumque interitum, ortum quem montes, valles, saxorum strata et venae metalli- ferae ducuntiaerem, mutatis temporum vicibus, modo purum, modo vi- tiatum, terrae superflciem liumo plantisque paulatim obtectam, fluminum inundantium impetu denuo nudatam, iterumque siccatam et gramine ve- sti tam commemorat. Igitur Historia zoologica, Historia plantarum et Historia oryctologica, quae non nisi pristinum orbis terrae statum indi- cant, a Geognosia probe distinguendae“. (Humboldt, FloraFribergensis subterran ea , cui accedunt aphorismi ex Physiologia chemica plantarum, .1793, p. IX—X.) Angaaende de as egen Billie fremgaaende Be- vægelser, hvorom der tales længere hen i Texten, s. det mærkværdige Sted i Aristoteles, de coelo II.2. p. 284, Bekker, hvor Forskjellen imel- lem levende og livlo se Legemer sættes i Bevægelsens indre eller ydre Bestemmelsessæde. Fra den „ernærende Plantesjcel", siger Stagiri- ten, udgaaer ingen Bevægelse, fordi Planterne „ligge i en stille„ ikke vække- lig Slunrmer (Aris tot. de generat. animal (V., 1 p. 778 Bekker) og ingen Lyster have, som vække dem til Selvbevægelse (Aristot. de somno et vigil, cap. 1 58 Leben 1844. 59 1826) Bd. II. ©.21. 60 (S. 315.) Angaaende Formering ved Selvdeling af Moderlegemet og ved Jndskyden as ny Substants s. Ehrenberg von den jetzt le- benden Thier arten der Kreidebildung, i Ab handl, der Ber- liner Akad. der Wissensch. 1839 S. 94. Naturens storste avlende Krast er tilstede hos Vorticellerne. Vurderinger af den hurtigst, mulige Masseudvikling findes i Ehrenbergs store Værk: Die Infusions- lhierchen als vollkvmne Organismen 1838 S. XIII, XIX og 244. „Disse Organismers Melkevei gaaer igjennem Slægterne Monas, Vibrio, Bacterium og Bodo". Naturens Livsfylde er saa stor, at mindre Jnfusionsdyr leve parasitisk paa storre, ja at de forste igjen tjene andre til Bolig (S. 194, 211 og 512). " (S. 315.) Aristot. Hist. Animal. V, 19 p. 552 Bekker. 6- (S. 316.) Ehrenberg p. a. St. S. XIV, 122 og 493. Til den raske Formereise as de mindste Organismer kommer endnu hos