Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

161 nogle (Hvede-Aal, Hjuldyr, Dandbjorne eller Tardigrader) Livets vidun- derlige Seighed. Trods en 28 Dages Udtørring i lufttomt Rum ved Chlorkalk og Svovlsyre, trods en Ophedning af 120° iagttoges Gjen- opvækkelse af Skindoden. S. de skjonne Forsog as Hr. Doyore, i Mém. sur les Tardigrades et sur' leur propriété de revenir å la vie 1842 p. 119, 129, 131 og 133. Om Genoplivelsen i Almindelighed as Dyr, der i Lobet af hele Aar have været sortorrede, samml. Ehrenberg S. 492 og 496. 63 (S. 316.) Man sammenligne, med Hensyn til den sormeenie „primitive Omdannelse" af den organiserede eller uorganiserede Materie til Planter og Dyr, Ehrenberg i Pogg. Ann. der Phys. 93b. XXB S. 1—48, og Sammes Jnsusionsthierchen S. 121 og 525 med Joh. Müller, Physiologie des Menschen (4de Opl. 1844) Bd. I. S. 8 — 17. Særdeles mærkværdigt forekommer det mig, at Kirkefaderen Augustinus i fine Sporgsmaal: hvorledes muligviis Øeuie ester den store Vandflod paany have kunnet modtage Planter og Dyr, ingenlunde har viisr sig ugunstig stemt mod Hypothesen om ben saakaldte „kiim- og moderlose Avling" (generatio acquivoca, spontanea aut primaria). „Ere Dyrene," siger han, „ikke af Engle eller af (Kontinenternes jagt- lystne Beboere bragte hen paa afsides liggende Oer, saa mmie de være epftaaede umiddelbart af Jorden; hvorved der rigtignok opstaaer det Sporgsmaal, i hvilket Ojemed alle Slags Dyr vare blevne samlede i Arken". „Si e terra exortae sunt (bestiae) secundum originem primam. quando dixit Deus: Pr o ducat terra animam vivam! multo clarius apparet, non tam reparandorum animalium causa quam figuran darum variarum gentium (?) propter ecclesiae sacramentum in Area fuissö omnia genera, si in insulis, quo transire non possunt, multa animalia terra produxit“. Augustinus de Civitate Dei. lib; XVI. cap. 7 (Opera ed. Monach. Ordinis 8. Benedict! T. VII. Venet. 1732 p. 422). — Allerede 200 Aar for Biskoppen as Hippo (Nutidens Bona. K.) finde vi indtogene as Trogus Pomp ejus generatio primaria sal i For- bindelse med den tidligste Aftørring as Urverdenen og Asiens Hoislelte, ganske ligesom i den store Linnses paradisiske Terrasse-Theorie og i del atiende Aarhundredes Atlantis-Drømme, „Quodsi omnes quondam tei- rae submersae profundo fuerunt, profeeto editissimam quamque partern decurentibus aquis primum detectam; humillimo autem solo eandem aquam dhitissime immoratam, et quanto prior quaeque pars terrarum siccata sit, tanto prins animalia generate coepisse. Porro Scythiani adeo editiorem omnibus torris esse, ut euneta flumina ibi nata in Maeotim, turn deinde in Ponticum et Aegyptium mare decurrant“. I u st i nu s lib. II. cap. 1. Den fejlagtige Mening, at Scythernes Land dannede en Hoiflelte, er saa ældgammel, al vi allerede finde den udtrykt ret tydelig i Hippokrates (De Aere et Aquis cap. 6 § 96 Co ray).