Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

42 Slægtskab, eller efter det, hele Naturen iboende Stignings- Princip og efter Organernes sig individualiserende Ud- foldning. Plante- og Dyr-Formers naturlige Følgerække be- tragtes derfor her som noget Givet, som noget af den beflrivende Botanik og Zoologie Udtaget. Paa denne Maade bliver det ven physiske Geographies Opgave, at efterspore, hvorledes de meget forfljelligartede Former paa Jordens Overflade, ved Familiers og Arters tilsyneladende Adsplittelse, dog staae t hemmelighedsfuld genetisk Relation til hinanden (gjensidige Ud- fyldnings og Udelukkelses Relationer), hvorledes Or- ganismerne, dannende et tellurisk Naturhele, ved deres Aauden og svage Forbrændings-Processer modificere Dunstkredsen og betinget af Lyset med Hensyn til deres Vært, ja med Hensyn til deres prometheuffe Tilværelse selv, trods deres ringe Masse, dog indvirke paa det hele ydre Jordliv (Jordskorpe il s Liv). Den Fremstillingsmaade, jeg her, som udelnkkende egner fordenphysiske Jordbeskrivelse, skildrer, vinder i Simpel- hed, naar vi anvende den paa den nranologiske Deel af Kos- mos, paa den phystske Beskrivelse af Verdensrummet og >himlens V e rd e n s le g e m e r. Adstiller man, følgende gam- mel Sprogbrug, men som efter dybere Indsigt i Naturen i en kommende Tid ikke mere vil være gjorligt, Naturlæren (Physik), den almindelige Betragtning af Materie, Kræfter og Bevægelse, fra Chemien, Betragtning af Stoffernes forskjel- lige Natur, deres stoch io lo g i ske Heterogenitet, deres For- bindelser og Blandingsforandringer med Hensyn til egne, ikke med Hensyn til ved blotte Masse-Forhold forklarlige Til- trækningskræfter; faa erkjende vi i de telluriffe Rum samtidig baare physike og chemiske Processer. Ved Siden af Materiens Grundkraft, Tiltrækningen i Afstand (Gravita- tion), virke rundt omkring os paa Jordlegemet endnu andre