Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

41 Namrhele, som en Følgerække af Jordkredsens enkelte Floraer vildeudgjore en egentlig Plante-Geographie. Den combi- nerende Forstand har, af Enkelthederne i den organifle Ud- vikling (Morphologie, NatUrbeskrivelse af Planter og Dyr) at fremhæve det Fælles i den klimatiske Fordeling, og at Udgrunde det nUmeriste Forhold (de fire Proportioner i visse Formers Tal, eller Forholdet imellem naturlige Familier og Antallet af Dyr og Planter af højere Udvikling), ar angive i hvilken Zone enhversomhelst Hovedform naaer sib M ari mu m med Hensyn til Arternes Antal og sin organiske Udvikling, ja hvorledes det Indtryk, som vor Planets Plantedække i for- fljellige Afstande fra SEguatoren gjor paa vort Gemyt, for største Delen afhænger af Plantegeographiens Love. De systematisk ordnede Fortegnelser over alle organiste For- mer, som vi tidligere betegnede med det altfor brammende Navn: Natur-Syst em frembyde en beundringsværdig Sammeukjæd- ning med Hensyn til indre Formlighed (Structur), med Hen- syn til Gangen ved den gradvise Udfoldning (Evolution) af Blad og Bæger af farvede Blomster og Frugt, men ikke en Sammenkjædning med Hensyn til rumlig Gruppering d. v. s. ikke med Hensyn til Jordstrøg, til Horde over Havfladen eller til de Temperatur-Indflydelser, som Planetens hele Overflade er underkastet. Det hoieste Diemed ved den physiske Jord- beskrivelse er, som allerede tidligere bemærket, Erkjendelsen af Eenhed i Mangfoldighed, samt Udforsining af det Fælles og den indre Sammenhæng t de tellurisie Phænomener. Hvor Enkelthederne omtales, der steer det fun for at bringe den organiske Ledfoinings Love i Samklang med den geo- graphiske Fordelings. Fylden af levende Former, ordnet fra dette Synspunkt, fremtræder mere efter Jordzoner, efter de isothermiste Liniers forstjellige Krumning, end efter det indre