Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

40 Enestaaende, saavelsom deres fælles Kraftyttringer og Grændsen for deres Rystningskreds, samt hvorledes denne i Løbet af Aarhundreder multgen har Udvidet eller indsnævret sig. Den lærer os, for ogsaa at anføre nogle Erempler af detDraabe- flydendes Kamp med det Faste, hvad alle store Stromme have tilfælles i deres ovre og nedre Lob; hvorledes Stromme kunne have en Bifurcation (en Uaffluttethed i Stromgebetet) i begge Dele af deres Lob; hvorledes de snart lodret gjennem- sijære kolossale Bjergkjæder, snart lobe parallel med disse, det være sig langs med den nære Skraaning eller i betydelig Af- stand, som Folge af den Indflydelse, et hævet Bjergsystem har udøvet paa hele Landstrækningers Overflade eller paa de til- grcendsende Sletters Jordsmon. Kim Hovedresultaterne, den sammenlignende Orographic og Hydrographie, hore til den Videnstab, jeg her begrændser; derimod ligger Udenfor samme: Fortegnelsen paa Bjerghoider, paa endnn virksomme Vulkaner eller paa Strømgebeternes Størrelser. Alt dette over- lades efter mine Anskuelser til den specielle Beskrivelse af Lan- dene og til de mit Værk oplysende Noter. Man maa ikke for- verle Opregningen as ligeartede eller nærbeslægtede Natur- forhold, den generelle Oversigt over de tellimske Phænomener i deres rumlige Fordeling eller i Henseende til Jordzonerne, med Betragtningen af Naturens Enkeltheder (Jordens Stoffer, den levende Organisme og den Maade, hvorpaa Jordlivet i physist Henseende sees at gaae for sig), en Betragtning, i hvilken Objecterne blot systematifl ordnes efter deres indre Analogier. Specielle Besirivelser af Lande ere vel det brugbareste Materiale til en almindelig physist Geographie; men den om- hyggeligste Sammenstilling og Ordnen af saadanne Besirivelser vilde ligesaa lidet levere et charakteristiskt Billede af det tellmisie