Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

39 Hjælpevidenskaber, men Betragtningen af legemlige Gjenstande, Under Form af et, ved indre Kræfter bevæget og besjælet Naturhele, har, som særffilt Videnffab, ogsaa en ganfle ejendommelig Charakteer. Physiken dvæler ved Matenens al- mindelige Egenskaber, den er en Abstraction af Stoffernes Kraftyttringer; og allerede der, hvor den først blev begrundet, i de otte Bøger af Arist ote les 39, som indeholde physiske F o r e v r a g, ere alle Phcenomener i Naturen skildrede som en al- mindelig Verdenskrafts bevægende Livsvirksomhed. Den t e l- lllriske Deel af en physisk Verdensbeffrivelse, som jeg gjerne lader beholde den gamle udtryksfulve Benævnelse: physisk Jordbeskrivelse, lærer Fordelingen afMagnetismen paa vor Jordklode med Hensyn til Intensitet og Retning, derimod lærer ven ikke Lovene for magnetisk Tiltrækning og Frastødning, eller de Midler, hvorved mægtige, snart forbigaaende, snart blivende elektro-maguetiske Virkninger fremkaldes. Den physiste Jord- beskrivelse siildrer med rafle Træk Continenternes Ledfoining og deres Massers Fordeling i begge Hemisphcerer, en Fordeling, der har en afgjorende Indflydelse paa Klimaternes Forfljellighed og paa de vigtigste meteorologiste Processer i Luftkredsen; ven op- fatter den herskende Charakteer iJorvensBjergstrøg, og hvorledes de hævede enten i ligeløbende eller ristformig hinanden gjennem- stjcerende Rækker, tilhore forstjellige Tidsepocher og Dannelses- Systemer; den undersøger Continenternes Middel-Høide over Nutidens Havflade, den undersøger store Bjergkjæders højeste Tinder, med Hensyn til den Bjergryg, hvorpaa de hvile, med Hensyn til Havets Nærhed, eller Bjergarternes mineralogiske Natur; den lærer, hvorledes disse Bjergarter, activ og bevægende, (gjennemb ryd ende), eller passiv og be- vægede, Under Lagenes mangefold Heldning fremtræde som op- rejste og hævede; den betragter Vulkanernes Forbindelse eller