Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

38 mellem saa nær beslægtede Discipliner ere saa meget større, som man i Aarhundreder har vænnet sig til at betegne Grupper af Erfaringskundflaber ved Navne, der snart ere for snævre, snart for vide for det Betegnede, ja i den klassiske Oldtid, i de Sprog, hvoraf de ere laante, havde en ganske anden Be- tydning end den, vi i nærværende Tid tillægge dem. Enkelte Naturvidenskabers Navne: Anthropologie, Physiologie, NatUrlære, Naturhistorie, Geognosie og Geogra- phie, ere opstaaede og blevne almindelig brugelige, førend man var kommet til klar Indsigt i Objecternes Forstjelligartethed og deres mutigst strenge Begrcendsning, d. e. i Inddelings- grunden selv. I een af Europas nieeft dannede Nationers Sprog er endog, tfølge dyb indgroet Sædvane, Physik neppe at adstille fra Lægevidenskaben, medens technisk Chemie, Geo- logie og Astronomie, ganfle empirist behandlet, tælles til ve ph ilo soph isk e Arbeider (transactions) af et med Rette verdensberømt Akademie. Ombytning af gamle, vel Ubestemte, men dog almindelig forstaaede Navne med nyere, er oftere, nieit stedse med saare lidet Held, bleven forsøgt af dem, der have beskæftiget sig med Classification af alle den menneskelige Vivens Grene, fra Carthäuser-Munken GregoriUs Reisch37 i hans store Ency- klopædte (Margarita philosophica) indtil Baco, fra Bac o indtil D'Alembert og, for tillige at nævne den nyeste Tid, indtil den skarpsindige Geometer og Physiker Ampbre^. Det lidet heldige Valg ved en forgrækende Nomenclatur har ofte maastee stadet Foretagendet mere, end Gruppernes altfor dicho- tomiske Spaltning og Mangfoldiggjorelse. Idet den physiske Verdensbeskrivelse omfatter Alt i Verden, som er „Gjenstand for vore ydre Sandser", kan den vel ikke undvære den almindelige Physik og Naturhistorien som