Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

sormig omgivende Materie. Bessels PendUlforsog, der vidne om en endnu novertrnffet Nøjagtighed, have ydermere stad- fæstet det Newtonste Ariom, at Legemer af meest forfljelligartet Besiaffenhed (Vand, Gnld, Qvarts, kornet Kalksteen, Aörolith- Masser) ved Jordens Tiltrækning erholde een og samme Fald- hastighed; ja mangfoldige reent astronomiske Resultater, s. Er. ven næsten fuldkomne Overeensstemmelse i Bestemmelserne af Jnpiters Masse, ved den Indflydelse denne Planet udover paa sine Drabanter, paa Enckes Comet samt paa de smaa Pla- neter (Vesta, Inno, Ceres og Pallas) lærer, at overalt ikkun Materiens Quantitetbestemmer Tiltrækningskraftens^ ^Størrelse. Denne Udelukkelse fra al Erkjendelseaf Stoffernes For- skjelligar lethed i Himmelrummet, simplificerer paa en mærk- værdig Maade H i m l e n s M e ch a ni k: den underkaster Verdens- rummets umaalte Gebeet alene Bevægelseslærens Herredomme, og den phystste Verdensbesirivelses astrognostiske Deel oser saaledes af den forst begrundede theoretiste Astronomie, ligesom dens tellunffe Deel oser af Physiken, Chemien og afben o r g a n i sk e M o r p h o l o g i e eller Læren om Organismernes For- vandlinger. Den sidstnævnte Disciplins Omraade omfatter saa forviklede og de mathematiste Anskuelser deelviis saa tilsyne- ladende modstræbende Phænomener, at den tellunffe Deel af Kosmos endnu ikke kan rose sig af den Sikkerhed og Simplicitet i Behandlingen, som udmærker den astronomiffe. I de her antydede Forskelligheder ligger paa en vis Maade Grunden til, at i den tidligere Tids græfle Cultur den pythagoræiske Natur- philosophie mere var henvendt til Verdensrummet, end til Jordrnmmene, samt at denne ved Philolaus og i senere Reminiscentser ved Aristarch fra Samos og ved Erythræeren Seleucus, i langt højere Grad er bleven frugtbringende for den sande Kundsiab om vort Solsystem, end ven joniste Philosophie