Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

45 for Jordklodens Physik. Den italisie Skole, mere ligegyldig mod vet Rum-Udfyldendes specifisie Natnr, mod Stoffernes qualita- tive Forstjellighed, var med dorifl Alvor ikkun henvendt paa en regelret Dannelse, paa Form og Maal^, medens de joniste Physiologer fortrinsvits dvælede ved det Stofagtige, dets anede Forvandlinger og genetiske Forhold. Det var forbeholdt Aristo- teles's mægtige, æ^gte philosophiffe og tillige saa praktifle Aand, med samme Kjærlighed at fordybe sig i en Verden af Abstrac- tioner, som i den uendelig rige Fylde af de organiste Formers stofartige Forstjellighed. Adskillige og meget fortrinlige Værker over physlsk Geo- graphie indeholde i Indledningen for saavidt en astronomisk Deel, som i denne Jorden betragtes t sin planetariske Afhængig- hed og i sit Forhold til Solsystemet. Denne Ver er aldeles modsat den, jeg har bestemt mig for. I en Verdensbestrivelse maa den astrognostiste Deel, som Kant kalder Himlens Naturhistorie, ikke være underordnet den telluriste. I Kosmos er saaledes, som allerede den gamle Kopernikaner, Aristarch fra Samos, udtrykte sig, Solen (med sit Følgestab) en Stjerne blandt de Utallige Stjerner. En almindelig Verdens- betragtning maa derfor begynde med de i Verdensrummet svævende Himmellegemer, saa at sige med Udkastet til en graphisk Frem- stilling af Universet, med et egentlig Verdenskort, saaledes som ven ældre Herschel med dristig Griffel først tegnede det. Naar, trods vor Planets Livenhed, ikke desuagtet den tellmiske Deel af Verdensbestrivelsen indtager et større Rum og behandles med en større Udførlighed, saa er dette en naturlig Følge af ven ulige Masse af hvad der er erkjendt, hvilket atter igjen er en Følge af Uligheden i det Empirist-Tilgængelige. Hirn den uranologiste Deels Underordning finde vi iovrigt allerede i Midten as det 17de Aarhundreve hos den store Geograph