Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

47 af et nyt Ord. Saameget endog i Sprogbrugen, ved en tid- ligere snævrere Begrændsning, Begreberne Jord og Verden smelte sammen (saasom i Ordene: Verdensomseiling, Verdens- kort, Ny Verden), saa har en videnstabelig Adskillelse mellem Verden og Jord, dog længe været en almindelig følt Trang. De stjonne og rigtigere dannede Udtryk: Verdensbygning, Verdensrum, Verdensalt, Verdensskabning, for Indbegrebet af al Materie og dens Oprindelse, det være sig Jordens eller de fjerneste Himmellegemers, retfærdiggjore saadan Adstillelse. For at antyde denne bestemtere, jeg kunde maafkee sige hoitideligere, og paa en mere antik Maade, har jeg paa Titelen af mit Værk forudskikket Ordet Ko s m o s, ver oprindelig, i den Homerifle Tid betydede Prydelse og Orden, men senere blev omdannet til et philosophistt Kunstudtryk, til en videnskabelig Betegnelse paa Ve rdens-Velo rd nerhed, ja paa hele Massen af det Rum-Udfyldende, d. e. paa Verdensaltet selv. Ved Vanskeligheden af, i De telluriske Phænomeners stadige Foranderlighed at erkjende der Regelbundne eller Lovfolgende, blev Mennestets Aand fortrinsviis og tidlig tiltrukken af Himmellegemernes eensformigeog harmonifleBevægelser. Jfolge Vidnesbyrd af Philolaus, hvis ægte Fragmenter Böckh saa skarp- sindig har bearbejdet, og ifølge Vidnesbyrd af hele Oldtiden^, har Pythagoras forst brugt Ordet Kosmos i Betydning af Verdensorden, Verden og Him melrum. Fradenphilo- sophiffe italiske Skole gik Ordet over i de uatursiildrende Dig- teres (Parmenides og Empedokles) Sprog, senere endelig og langsommere over i Prosaikernes. At, ifølge pythagoræiske An- stuelser, samme Ord undertiden i Fleertallet blev anvendt paa enkelte Verdenslegemer (Planeter), der beskrive kredsformige Baner omkring JordensArne, eller paa Grupper afStjerner