Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

48 (Verdens-Der) ja at PhilolaUs endog engang sijelner imellem Olymp, Kosmos og Uranus, er her ikke Stedet at ud- vikle. I dette Udkast til en Verdensbeflrivelse er Kosmos, saaledessom den meest almindelige Brug iden efter-pythagoræifle Tid byder, og som den ubekjendte Forfatter til Værket de Mundo, hvilket længe blev tilstrevet Aristoteles, har defineret det, nem- lig Indbegreber af Himmel og Jord, af hele den legem- lige Verden. Ved den forst sildig philosopherende Romers Esterabelsessyge blev Ordet mundus, som hos dem betegnede Prydelse, ikke engang Orden, omstemplet til at betyde Verdensalt. Indførelsen af et saadant Kunstudtryk i det latinsie Sprog, den ordrette Oversættelse af det græfle Kos- mos i dobbeltsidig Betydning, har man sandsynligviis at til- sirive Ennius0^, en Tilhænger af den italifle Skole, Over- sætter af Epicharmi pythagorceisie Philosophemer eller idet- mindste en Efteraber af samme. Ligesom en phystst V erd e n s h ist o r i e, naar Materialierne vertil vare forhaanden, i Ordets meest udstrakte Betydning havde at stildre de Forandringer, som Kosmos i Tidens Lob har gjennemgaaet, ligefra de nye Stjerner, som pludselig ere op- flammede paa Firmamentet, og Stjernetaager, som enten op- løse eller mod Midten fortætte sig, indtil det fineste Plante- Væv, der esterhaanden og fremstridende bedcekker den nogne, askjolede Jordflorpe eller hævede Coral-Rev; saaledes siildrer den physiske Verdensbeskrivelse det Tilsammen-Bestaaende i Rummet, den samtidige Birken af Naturkræfter og af det Tilblevne, ver atter er et ProdUct af disse Kræfter. Men i Opfatning af Naturen, kan man ikke absolnt adskille det Værende fra det Tilblivende: thi ikke alene i det Or- ganiste finder en uafbrudt Tilbliven og Forgaaen Sted, ogsaa hele Jordlivet minder i hvert Stadinm af dets Eristents om