Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

49 de tidligere gjennernløbne Tilstande. Saaledes indeholde f. Er. de over hinanden leirede Steenlag, hvoraf den større Deel af den ydre Jordskorpe bestaaer, Spor af en forlcengesiden undergaaet Skabning; de vise en Række paa hinanden følgende Dannelsestrin; de Udfolde for Iagttagerens Blik længst for- svundne Aarhundreders samtidige Faunaer og Floraer. I denne Betydning vilde RatUrbeskriv else og Naturhistorie ikke ganske være at adstille fra hinanden. Geognosten kan ikke op- fatte NUtiden Uden i Forbindelse med Fortiden. Begge gjennem- trænge hinanden og smelte sammen i Jordlegemets Formationer, paa samme Maade, som i Sprogenes vide Omraade, Etymo- logien finder Nutiden afspeilet i en tidligere Tilstands gram- matikalske Former, dens Tilbliven og progressive Uddannen, ja i hele den sprogdannende Fortid. Men i den materielle Verden bliver Afspejlingen af det, der eengang var, saameget klarere, som vi see analoge Prodncter danne sig for vort Dje. Blandt Bjergarterne, for ogsaa at tage et Erempel afGeogno- sien, oplive Trachyt-Kegler, Basalt, Pimpsteen-Lag og flagge- artig Mandelsteen paa en ejendommelig Maade Landskabet. De virke paa vor Indbildningskraft som Fortællinger sra For- tiden, deres Form er deres Historie. Den ydre Væren erkjendes i sit Omfang, den Indre der- imod forst fuldstændigt af det Tilblevne. Om den oprinde- lige Sammensmeltning af Begreberne vidner den klassiffe Old- tid i BrUgen af Ordet: Historie hos Grækere og Romere. Om end ikke i den Definition, som Verrms FlaccUs" giver, saaforstaaes dog i Aristoteles's Skrifter ved Historie en For- tælling om det Udforflede, om det sandselig Iagttagne. Den ældre Plinms's physiffe Verdensbeflrivelse fører Titel af Hi- storia Naturalis; i Brodersønnens Breve kaldes den derimod mere ædelt: en „Naturens Historie". I den klassifle Oldtid A. v. H umb o ld t, Kosmos. I. 4