Gravminder Fra Københavns Og Frederiksbergs Kirkegaarde

INDSKRIFTER PAA NOGLE AF OMSTAAENDE ÆLDRE GRAVSTEN DAVID ISRAEL (Side 1) i Oversættelse: »Herunder liviler den trofaste, udmærkede Mand David, Søn af den afdøde Je- chiel af Levis Stamme. En Yngling af Aar, men en Olding i Visdom. Herren havde velsignet ham med alt. Han udførte Israels Pligter i rigeste Maal; de fader- løse havde stedse hos ham en trofast Beskytter, han opholdt dem, der granskede i Læren, og vederkvægede de trængende ved sine rige Gaver. Hans fromme Van- del blive til Velsignelse for Efterkommerne. Han forlod de Levendes Skare Sab- batnatlen den 4. Ellul 5153« (5. Sept. 1693). LAURITZ SMITII (Side 8). »For Lauritz Sndth. Den meget oplyste Mand, Den nidkære nyttige Skolelærer, Den saare udmærkede Prædiker, Den for Almeenvel utrættelige Tænker og Ar- bejder, Den trofaste Ven, Den til Beundring Veldædige, Den sande Hæderværdige rejstes denne Mindesteen af Nogle af hans erkjendtlige Tilhørere og sørgende Venner. Han fødtes den 12. April 1754, kaldtes til bedre Liv den 22. Marts 1794. Tæt bag ved denne Steen hviler hans Legeme efter hans Ønske blandt hans elskede hen- sovede Tilhørere. I Taknemlig Erindring om den Afdødes Virken for Indskærpelsen af Menneskets Pligter mod Dyrene lod Foreningen til Dyrenes Beskyttelse dette Minde forny Aar 1876 og 1908«. P. C. ABILDGAARD (Side 12). »Her hviler Peter Christian Abildgaard, Professor, Veterinairskolens Stifter øg- Lærer, Secretair i Videnskabernes Selskab, fød i Kjøbenhavn den 22. Decbr. 1740, hvor Døden lukkede hans blide Øje den 21. Jan. 1801. Som Videnskabsmand var han kendt og hædret i Europa for Lærdom og udbredte Kundskaber, som Em- bedsmand agtet for utrættelig og gavnrig Virksomhed, som Børger og Menneske for vennesalig Fromhed, usvigelig Trofasthed og ædel Beskedenhed. Derfor væde Venskabs Taarer hans Aske, derfor sørger Danmarks Muse ved sin elskte Sons Grav«. MONUMENTET over de faldne den 2. April 1801 (Side ('>). »De faldt for Fædrelandet den 2. April 1801«. »Medbørgeres Erkjendtlighed rejste dem dette Minde«. »Den Krands som Fædrelandet gav den visner ej paa falden Krigers Grav«.