Beskyttelse eller Frihandel
og sammes Indflydelse paa Velstand og Velvære i Almindelighed, samt på Industrien, Haandværket og Arbeiderstanden i Særdeleshed

År: 1863

Forlag: G. S. Wibes Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 147

UDK: 337 Bes Gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 160 Forrige Næste
4 Denne største Fordeel kan mit Arbeide imidlertid ikke forskaffe mig, naar jeg ikke kan ombytte dets Produkt paa den fordeelagtigste Maade, og ligesom det frie Arbeide er grundet paa Menneskets og Bor- gerens naturlige Ret, saaledes er den frie Handel ligeledes grundet paa selv samme Ret, er en Følge af det frie Arbeide og en nødvendig Betingelse derfor. Den ufrie Handel er derfor en Forurettelse at det frie Arbeide og en Hindring mod sammes Udvik- ling paa rette Maade. Ved Ombytningen af disse Produkter fra forskjel- lige Lande, eller ved Handelen, der, for at kunne op- fylde Hensigten paa bedst mulige Maade, altsaa maa være fri eller saa fri som mulig for alle Baand og ikke bør styres af andre Love end saadanne, som foreskrives af Moralen og egen Fordeel eller ved den frie Handel, har det været Skaberens Hensigt at ordne Lønnen for dette Arbeide paa en simpel og naturlig Maade og derved at udbrede Velstand og Velvære og ‘alle de aandelige Goder, som gaae i Følge dermed, iblandt hele den menneskelige Slægt, der er bestemt til at leve sammen som Lemmer af een Familie, knyt- tede til hverandre ved aandelige og materielle Inter- esser, iblandt hvilke den er af størst Betydenhed, at man ved Ombytning kan forskaffe sig en Vare, man trænger til, imod en anden, som man har Overflødighed af. Ved Misgreb og ledet af ufornuftige og egennyttige Bevæggrunde er den menneskelige Familie bleven for- ledet til at udsondre sig i Statssamfund, som have modsatte og hverandre fjendtlige Interesser, for største ■ VTinnnnin ..nrii ■■■ ii mi................... '