Beskyttelse eller Frihandel
og sammes Indflydelse paa Velstand og Velvære i Almindelighed, samt på Industrien, Haandværket og Arbeiderstanden i Særdeleshed

122 til Skade for Statens Kasse. Der er ingen Tvivl om, at Tolden kan forhøies saa meget, at Forbruget vir- kelig formindskes eller at man omgaaer Tolden ved at smugle. Om en saa stor Forhøielse af Tolden er her imidlertid ikke Tale; den, der er foreslaaet saa- vel i den enesom i den anden afFrihandelstarifferne, kan ikke siges at ville forringe Forbruget eller at op- fordre til Smugleri, og den er desuden ogsaa lignet paa Artikler, som det ikke er saa ganske let at smugle. Man har, for at holde sig til Englands Exempel igjen, gjort den Erfaring, at man uden Skade for Indtægten kunde stryge c. 1100 Artikler i Tariffen og dog beholde den samme Indtægt. Den engelske Statskasses Indtægt igjennem Tolden var i 1820, da man hvilede i den dybeste Beskyttelses Søvn, 22,100,000 £, og den var 20 Aar derefter eller i 1840, da man snart begyndte at røre alvorligt ved Tolden, kun ste- get til 23,300,000 £; i 1859, efterat man havde fore- taget de store Reformer ved den engelske Tarif og iblandt Andet bortkastet omtrent 1100 Artikler aldeles, havde man en Indtægt af Tolden af 23,768,981 £, altsaa en halv Million mere end før Reformen, og man havde vundet en uvurdeerlig Frihed for Handelsbevægelsen. Den Toldindtægt, som man havde strøget ud af Tarif- fen, var omtrent 20,000,000 £ foruden omtrent en lignende Sum af Accisens Indtægter, altsaa næsten ligesaa meget som hele Toldindtægten var, og for at dække Deficitet brugte man Indtægtsskatten og en Forhøielse af Toldsatserne paa de Artikler, som man beholdt, hvilken Forhøielse efterhaanden blev taget bort igjen, efterat Bestemmelsen dermed var opnaaet.