Beskyttelse eller Frihandel
og sammes Indflydelse paa Velstand og Velvære i Almindelighed, samt på Industrien, Haandværket og Arbeiderstanden i Særdeleshed

134 tile engang for længere Tid tilbage, har vakt megen Opsigt og været Gjenstanden for mange interessante Speculationer og Undersøgelser, men han har ikke gjort Sagen til sin, saaledes at han vil offre sin Tid og sine bedste Kræfter derpaa og vil føre den igjen- nem eller afgive sin Portefeuille. Han er ikke gjen- nemtrængt af denne Læres Sandheder og af Sagens Vigtighed, derpaa tyder Ministerens Udtalelser i sidste Rigsraad, og vil man ogsaa lægge mindre Vægt paa Udtalelser, som ofte ikke veies saa nøie i en Debat, saasom at tage Byrden fra den Rige og kaste den over paa den Fattige, at der ingen Trang var til en Forandring i Frihandelens Retning etc., saa vidner det Udkast til en Tarif, som Ministeren forelagde, stærkt om alt andet end om en Tilbøielighed til at arbeide for den frie Handel, snarere om at han staaer paa Standpunktet af den usynlige Reform i vore Told- forhold, som har fundet Sted siden 1797, hvilket vi ville kalde Standpunktet for en uretfærdig og hensyns- løs Politik, hvorved der tilføies Landet og dets bedste Interesser den blodigste Uret. Fra denne Kant er altsaa ikke noget andet at haabe og vente endModstand. 1 de høiere Embedskredse er Stemningen neppe gunstigere. I det høieste vil man maaskee paatage sig at over- lægge Sagen, og det veed man betyder det samme, som at lægge den hen, i Kunstsproget: ad acta. Et Vidnesbyrd paa, at denne Stemning er den herskende i disse Kredse, er den lille Piece, som for nogen Tid siden er udgivet af Legationsraad Grimur Thom- sen, »Antydninger om Frihandelen,« denne Piece