Beskyttelse eller Frihandel
og sammes Indflydelse paa Velstand og Velvære i Almindelighed, samt på Industrien, Haandværket og Arbeiderstanden i Særdeleshed

År: 1863

Forlag: G. S. Wibes Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 147

UDK: 337 Bes Gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 160 Forrige Næste
142 timre, 35| pCt. Mandfolk og 9 pCt. Børn under 13 Aar, altsaa 86 Fruentimre, 56 Mandfolk og 14 Børn. Arbeidslønnen for disse 156 Arbeidere i 60 Timer om Ugen er 126 £ eller 1,134 Rd. i England og kun 670 Rd. i Danmark for nærværende Tid, ifølge aldeles paalidelige Opgivelser, og Kulforbruget beregnet til 3 Tons i 60 Timer og til 10 sh. ster. i England og til 22 sh. i Danmark pr. Ton respective 14 Rd. og 30 Rd. Udgifterne ved samme Bedrift, for Arbeidsløn og Kul, ville derfor i England være 1,148 Rd. og i Dan- mark 700 Rd., og desforuden vil Fabrikanten heri Landet have mange andre Fordele, som han ikke har i England. Vi ville hermed ikke paastaae, at denne Forskjel i Arbeidsomkostningerne altid vil vedblive, vi troe tvertimod, at den til Bedste for Arbeiderne efterhaanden vil svinde, for det Første indtil Gjen- nemsnitslønnen bliver 6 Rd. 3 Mk. istedetfor 4 Rd. 2 Mk., som den er nu, eller at en Stigning af Ar- beidslønnen af 50 pCt. vil finde Sted, men Fordelen er der dog til at begynde med, og vi troe ogsaa, at den vil blive benyttet, saasnart Forholdene tillade det, nemlig naar al Beskyttelse er forsvunden af vor Told- tarif og denne indrettes saaledes, at Handelen faaer Frihed til at kunne virke, eller naar Handel og Indu- stri arbeide tilsammen og til eet Maal. Vi sige in- genlunde, at der vil komme en stor Industri her i Landet, naar disse Forhold ere forandrede, vi sige blot, at der aldeles ingen Vanskelighed er ved at den kan komme og at vi troe, at den vil komme saasnart Industrien begynder at arbeide for et større Forbrug end vort eget. Vi tillade os endvidere at paastaae,